Kommunistisk Parti i Danmark
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD). Dansk kommunistisk parti.
KPiD er et dansk kommunistisk parti der i 1990 blev dannet af en udbrydergruppe fra DKP, som følge af det ideologiske opgør der fulgte i kølvandet på Sovjetunionen opbrud. Hvor DKP ved en kongres i 1990 valgte at forsøge et slags historisk opgør med DKPs bånd med Sovjetunionen og de tidligere kommunistiske regimer i Østeuropa, mente stifterne af KPiD ikke der var nogen grund for sådan et opgør, eller en ændring i politikken – ligesom de ikke kunne acceptere at DKP gik i valgforbund med VS og SAP til dannelsen af Enhedslisten. De frafaldne valgte først at organisere sig under betegnelsen Kommunistisk Forum, men skiftede senere, efter tre år – den 7. november 1993 , navn til Kommunistisk Parti i Danmark.
Betty Frydensbjerg Carlsson er nuværende partiformand, valgt på en ekstraordinær kongres 9. april 2005.
KPid udgiver månedsbladet Kommunist, og har også en ungdomsbevægelse kaldet KPiD-Ungdom. Internationalt støtter partiet de kommunistiske regimer i Cuba og Nordkorea.