Langerhanske øer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De Langerhanske øer er bugspytkirtlens endokrine væv, der er spredt som små øer i det exokrine væv, og er opkaldt efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire forskellige slags celler:
- beta-celler som producerer insulin (50-80%)
- alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
- delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
- PP celler (1%)
