LaTeX
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
LATEX, skrevet som LaTeX i almindelig tekst, er et opmærkningssprog til tekstformatering lige som f.eks. HTML. Det vil sige, at man oftest under skrivning af en tekst kun angiver en strukturel/logisk beskrivelse (afsnit, fremhævet, fodnote osv.), mens den stilmæssige udformning (layout) af disse ting defineres særskilt.
En af fordelene ved LaTeX er at den ordner alt layoutmæssigt for dig, således at dine dokumenter er af typografisk kvalitet og klar til print. Så kan du fokusere på at skabe indholdet, mens LaTeX tager sig af størrelsen på overskifter, bogstavernes position, sideopsætning osv. Det tager selvfølgelig også hånd om at lave krydsreferencer, indholdsfortegnelse, bibliografi og meget mere. Det eneste du behøver at gøre, er at fortælle softwaren hvad det er du laver (angivelse af afsnit, overskriftsniveau osv. via simple kommandoer) og så behøver du ikke at tænke på designet.
LaTeX er oprindeligt skabt af Leslie Lamport i 1983 som en makropakke til TeX. LaTeX indeholder kommandoer på højere abstraktionsniveau i forhold til TeX og gør det dermed lettere at anvende.
Anvendelse af LaTeX har især vundet indpas til tekstproduktion inden for akademiske kredse, specielt naturvidenskaben, herunder matematik og datalogi. Det skyldes blandt andet, at det er let at skrive symbolske formler så som matematiske formler. Desuden har akademikere, som følge af deres specialisering, en forståelse for at overlade det typografiske til de som er uddannede typografer, så de i stedet kan koncentrere sig om indholdet i dokumentet.
Der findes et utal af udvidelsespakker til LaTeX. LaTeX er i øvrigt ikke bundet til én type operativsystem og kan anvendes såvel på Windows-platform som på Unix- og Linuxplatformene. LyX er en advanceret opensource dokument processor til LaTeX.
[redigér] Eksempel på LaTeX
Nedenfor er et eksempel på LaTeX input (venstre) og output (højre):
|
] |
Online LaTex (engelsk), som benytter dette eksempel.