Lene Jensen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lene Jensen (født 26. september 1964 i København), cand.polit.
Socialdemokratiet - Folketingsmedlem for Storstrøms Amtskreds fra 20. nov. 2001 indtil 31. juli 2006. Siden 1. august 2006 direktør i Danmarks Bløderforening (www.bloderforening.dk).
Datter af afdøde blikkenslager Eilif Gunnar Jensen og fhv. rengøringsassistent Ebba Gudrun Jensen.
Øresundsvejens Skole 1970-79, HF (enkeltfag) Nørrevold 1986. Cand.polit. KU 1993.
Studentermedhjælp i Dansk Arbejdsgiverforening 1987-88, i Det Kooperative Fællesforbund 1989, i FTF 1990-91 og i Socialdemokratiets PØ-afdeling, 1991-92. Økonom i Kvindeligt Arbejderforbund 1993-2001. Retsmedlem, Landsskatteretten fra 1998.
Diverse tillidsposter i Socialdemokratiets 9. kreds 1988-95.
Formand for Frit Forum København 1990-92, Medlem af forretningsudvalget i Socialpolitisk Forening 1992-96 og næstformand i Socialdemokratiet fra 1996 til 2002. Medlem af hovedbestyrelsen for Party of European Socialists fra 1997, og er Socialdemokraternes repræsentant i Socialistisk Internationales kvindekomité.
Partiets kandidat i Nykøbing Falsterkredsen fra april 1999 indtil august 2006.
Kilder:
- Folketinget.dk Dato: 17. juli 2003.
- lene-jensen.dk Dato: 11. december 2006.