M1 Garand
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
M1 Garand |
|
| M1 Garand | |
|---|---|
| Beskrivelse | |
| Type | Semiautomatisk militær riffel |
| Oprindelsesland | USA |
| Æra | 2. Verdenskrig til Vietnamkrigen |
| Historie | |
| Produktionsperiode | 1932 - |
| Brugt af | USA, Danmark mfl. |
| Krige | 2. verdenskrig, koreakrigen, vietnamkrigen (meget begrænset) |
| Varianter | |
| Antal produceret | ca 5,400,000 |
| Specifikationer | |
| Våbentype | Semiautomatisk militær riffel |
| Kaliber | 7.62 |
| Løbslængde | 610 mm |
| Ammunition | .30-06 Springfield (7.62 × 63 mm) .276 Pedersen 7.62 × 51 mm NATO (U.S. Navy) |
| Længde | 1,100 mm |
| Vægt | 4,2 - 4,6 kg |
| Skudkadence | Semiautomatisk |
| Mundingshastighed | 865 m/s |
| Effektiv rækkevidde | 550 m |
M1 Garand eller United States Rifle, Caliber .30, M1, var den første semi-automatiske riffel i verden der blev udleveret som standard våben til infanterister. Den erstattede Springfield M1903 riflen i det amerikanske militær i 1936, og blev senere udfaset til fordel for M14 riflen i 1957.
M1 blev brugt i 2. verdenskrig, koreakrigen og i begrænset omfang vietnamkrigen. De fleste M1 rifler blev udleveret til amerikanske styrker, men mange blev lånt til andre lande gennem Lend-Lease systemet. Riflen var standardbevæbning i den danske hær efter 2. verdenskrig og frem til 1975 hvor den blev erstattet af Heckler & Koch G3.
[redigér] Historie
M1 Garand blev udviklet af Springfield Armory Firearms designer John Garand. Prototyperne blev forfinet i 1920'erne og 1930'erne. Selvom den officielt blev indført i det amerikanske militær i 1932 blev den først reelt udleveret i 1936, efter ordre fra hærchefen general Douglas MacArthur.
Springfield Armory producerede begrænsede mængder af M1 Garand i de sene 1930'ere, og i større og større antal fra 1940 til 1945. Efter starten på 2. verdenskrig i europa producerede også Winchester Repeating Arms Company fra New Haven, Connecticut riflen. Winchester leverede riflen fra 1941 til 1945. Den britiske hær testede M1 Garand som en mulig erstatning for Lee-Enfield No.1 Mk III riflen, men forkastede den efter tests under simulerede kampforhold.
M1 riflens semiautomatiske funktion gav amerikanske styrker en betragtelig fordel i ildoverlegenhed og skudkadence over for fjendtligt infanteri i kampsituationer. Tyske og japanske soldater var typisk udstyret med manuelt betjente rifler der krævede en genladning mellem hvert skud. Indførelsen af Garand riflen og semiautomatiske rifler generelt, stimulerede snart både allierede styrker og aksemagterne til at indføre flere hurtigtskydende håndvåben til deres infanterister, og udvikle nye forbedrede våben. Garand er stadig i dag populær blandt civile våbensamlere og våbenentusiaster over hele verden.
Under koreakrigen var der behov for yderligere garand rifler, og produktionen startede igen. Fra 1953 til 1956 blev riflen fremstillet af International Harvester i Evansville, Indiana og af Harrington & Richardson Arms Co. i Worchester, Massachusetts. Berretta i Italien producerede også riflen med Winchester maskiner. I nyere tid er riflen blevet fremstillet af Springfield Armory Inc. i Geneseo, Illinois. Denne kommercielle variant er tilgængelig i enten kaliber .30-06 Springfield eller .308 Winchester.
M1 viste sig at være en fremragende riffel i 2. verdenskrig og koreakrigen. Japanerne udviklede endda en prototype kopi til eget brug hen imod slutningen af 2. verdenskrig, men den kom aldrig i produktion. Nogle garand rifler blev stadig brugt i vietnamkrigen i 1963, selvom den officielt var afløst af M14 i 1957. Ikke før 1965 var M1 blevet totalt udfaset.
