Magi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Magi (ordet kommer af bl.a. oldnord. mega "kunne", "formå", "måtte", og andre beslægtede ord med betydninger som "magt", "hjælpemiddel" og "kraft") er troen på at rituelle handlinger kan påvirke den fysiske virkelighed. Magi eller trolddom, er det modsatte af trylleri, da trylleri er en illusion som vises frem, mens magi antages at virke i det skjulte.
Nogle mener at magi er en teknologi, som man ikke behersker, eksperimenter som ikke kan gentages. Hvis de kunne gentages var magien nemlig en form for videnskab argumenterer de. Andre anser magi for en videnskab, men en videnskab som holdes hemmelig for de uindviede.
Generelt er der et stort behov for at få forklaret den mangfoldige virkelighed som verden består af, og behovet for magi og magiske forklaringer vil nok altid være til stede og træde til der hvor videnskaben stopper.
Magi deles traditionelt op i sort og hvid magi. Den sorte magi udøves for at skade andre, den hvide for at hjælpe.
Et eksempel på sort magi kunne være et ritual i voodoo-traditionen, hvor en dukke af offeret bliver påført lidelser og det antages at offeret selv mærker de pinsler som dukken bliver udsat for.
Hvid magi er fx healing, i alle de former som fremkommer i dag.
[redigér] Magisk litteratur
- Cornelius Agrippa De Occulta Philosophia (1531)
- Aleister Crowley Book 4 og Magick in Theory and Practise (London 1929)
- Eliphas Levi "Rituel et Dogme de la Haute Magie" (1855)
- Pseudo-Salomon Clavicula Salomonis (oversat af Samuel Lidell MacGregor Mathers i 1888 som "The Key of Solomon the King"]]
- Goetia
- Arthur Edward Waite: "The Book of Black Magic and of Pacts"