Mariann Fischer Boel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Else Mariann Fischer Boel, tidligere fødevareminister. EU's landbrugskommissær fra 2004.
Venstre - Folketingsmedlem for Fyns Amtskreds fra 12. dec. 1990. Fødevareminister fra 27. november 2001.
Født 15. april 1943 i Aasum, Fyn, datter af godsejer Hans Boel og Valborg Boel.
Nysproglig student 1963. Økonomi- og sprogstudier i Belgien 1963-64. Højere handelseksamen 1965.
Direktionssekretær i eksportvirksomhed i København 1965-67, økonomichef samme sted 1967-71.
Medlem af Munkebo Kommunalbestyrelse 1982-91 og igen 1994-97, 2. viceborgmester 1986-90. Formand i Venstres Kertemindekreds 1987-89. Medlem af repræsentantskabet for Forsikringsselskabet Østifterne fra 1991, af Boel-Fondens bestyrelse fra 1992 og af KD's lokalråd Odense fra 1996.
Formand for Højskolernes Sekretariat fra 1993. Medlem af Statens Ligningsråd 1994-98 og af Landsskatteretten 1998-2001.
Medlem af Venstres hovedbestyrelse og af bestyrelsen for Venstres folketingsgruppe fra 1990. Formand for Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg 1994-98, for Erhvervsudvalget 1998-99 og for Skatteudvalget 1999-2001.
Partiets kandidat i Fåborgkredsen fra 1988.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Folketinget.dk Dato: 11. juni 2003