Maud af Norge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dronning Maud af Norge (26. november 1869 i London – 20. november 1938 i London) var den første dronning af det selvstændige kongerige Norge siden 1319 og efter unionsopløsingen med Sverige i 1905. Maud blev født i England som datter af prinsen og prinsessen af Wales, det senere kongepar Edward 7. og Alexandra (født prinsesse af Danmark). Hun var forberedt på et stille liv som yngre britisk prinsesse og blev gift den 22. juli 1896 med sin fætter, prins Carl af Danmark, uden at vide, at han senere skulle blive kong Haakon VII af Norge. Dronning Maud fik en søn med kong Haakon, den senere norske konge Olav V af Norge.