Menighedsråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et menighedsråd er et råd, der bestyrer det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke. Menighedsrådet består af sognets præster og et antal mennesker, som menighedens medlemmer har valgt.

[redigér] Historie

De første menighedsråd i den danske folkekirke blev oprettet i 1856. Regeringen havde udsendt et cirkulære, hvori præsterne blev opfordret til at oprette menighedsråd. Men det skulle ske på frivilligt grundlag, og i de følgende år gik det trægt med oprettelsen. Det var kun få sogne, der fik et menighedsråd, og i mange tilfælde gik arbejdet i stå efter få år.

Årsagen til at det gik så dårligt var især en udbredt mistro i befolkningen. I 1629 havde Christian IV udstedt en forordning om præstens medhjælpere. Ifølge den skulle to mænd i hvert sogn hjælpe præsten med at overvåge folk. De skulle altså sladre om folk der bandede, drak eller forsømte gudstjenesten. Mange frygtede nu, at menighedsrådene ville få lignende opgaver.

Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd. Nu skulle der være et råd i alle sogne. De første råd blev valgt i december 1903 og gik i gang med arbejdet den 1. januar 1904.

[redigér] Sammensætning

Menighedsrådet består af sognets præster samt mindst 6 og højst 15 læge medlemmer valgt blandt menigheden. Antallet af medlemmer afhænger af sognets størrelse. Medlemmerne vælges for fire år. Valget foregår i november måned i de år, hvor årstallet kan deles med fire. Alle medlemmer af folkekirken, som er over 18 år og som bor i sognet har valgret. Medlemmer, der har løst sognebånd, har dog valgret i det sogn, som de har løst sognebånd til.

I langt de fleste sogne, normalt over 85%, gennemføres menighedsrådsvalgene dog som såkaldte fredsvalg. D.v.s. at der ikke gennemføres nogen egentlig afstemning, idet der kun er opstillet en kandidatliste.

Blandt de læge medlemmer vælges en formand, næstformand, kirkeværge, kontaktperson, kasserer og bygningskyndig. De to sidstnævnte kan evt. vælges udenfor rådet. Posterne som formand, næstformand og kirkeværge skal fordeles på tre forskellige medlemmer. Formand og næstformand vælges for et år ad gangen ved hemmelig, skriftlig afstemning i rådet. Alle øvrige vælges for fire år. Præsterne har ikke valgret og kan ikke vælges til disse poster.

[redigér] Opgaver

Menighedsrådet udgør den lokale forvaltning af folkekirken indenfor sognet. Dets vigtigste opgaver er:

• administrere kirkens bygninger, herunder kirker og præstegårde.
• administrere de kirkegårde, der hører under folkekirken.
• forestå sognets økonomi, herunder lave budgetter og regnskaber.
• medvirke ved ansættelse af præster i sognet.
• ansætte og virke som arbejdsgiver for kordegne, gravere, organister, sangere m.v.
• deltage i valg af provstiudvalg og stiftsudvalg.
• deltage i tilrettelæggelsen af gudstjenester og andre kirkelige handlinger.