Michelangelo di Caravaggio
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michelangelo Merisi da Caravaggio (1571 - 1610), italiensk maler. Han revolutionerede maleriet omkring år 1600. Malerierne fremstår i en dramatisk stil med figurer i skarpt lys på en mørk baggrund, kaldet clairobscur (fransk) , eller chiaroscuro (italiensk.) Som følge af et voldsomt temperament var han ofte på kant med loven. I 1606 flygtede han fra Rom fordi han havde dræbt en mand i kamp. Han tog til Napoli og derfra til Malta, hvor han blev udnævnt til Malteserridder, en titel der dog blev frataget ham igen efter et voldsomt slagsmål. Han flygtede til Sicilien og malede malerier i Syracus, Messina og Palermo inden han atter vendte tilbage til Napoli. Efter forhandlinger med pavens nevø, Scipione Borghese blev hans benådning arrangeret, men inden den kunne blive effektueret dør han af malaria på vej tilbage til Rom i den lille by Port'Ercole.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |