Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Modkobling - Wikipedia, den frie encyklopædi

Modkobling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Modkobling er et begreb fra elektronikken, som handler om at skabe negativ feedback på en forstærker, for derigennem at sænke dens forstærkningsgrad, men samtidig forbedre en række andre egenskaber ved den, f.eks. båndbredde, ind- og udgangsimpedans samt forvrængning.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Modkoblingsgrad

For at modkoble en forstærker tager man en vis brøkdel β af udgangssignalet, og sender det ind et sted længere tilbage i kredsløbet på en sådan måde at det dæmper udgangssignalet. Virkningen er at den oprindelige faktor A0 hvormed forstærkeren "forstørrer" signalerne på indgangen (kaldet egenforstærkningen eller råforstærkningen) sænkes til en ny værdi, A^\prime, hvor
A^\prime = \frac{A_0}{1 + \beta \cdot A_0}
Størrelsen M = 1 + \beta \cdot A_0 omtales som modkoblingsgraden eller sløjfeforstærkningen. Udtrykt ved M i stedet for β skrives ovenstående formel som:
A^\prime = \frac{A_0}{M}

[redigér] Båndbredde

Når man ved hjælp af modkobling sænker en forstærkers forstærkningsgrad, opnår man altid en forbedring i båndbredden. Hvis forstærkeren i sin ikke-modkoblede "skikkelse" har en nedre og øvre grænsefrekvens på fmin hhv. fmax, bliver de tilsvarende værdier for den modkoblede forstærker:
f_{min}^\prime = \frac{f_{min}}{M} hhv. f_{max}^\prime = f_{max} \cdot M
Det ses at båndbredden fmaxfmin bliver (godt og vel) M gange større.

[redigér] Forvrængning

En anden generel regel er, at man ved modkobling også forbedrer forvrængingen k for den ikke-modkoblede forstærker til en mindre værdi k^\prime, hvor
k^\prime = \frac{k}{M}

[redigér] Indgansimpedans

I den modkoblede forstærker afhænger indgangsimpedansen af hvordan spændingen fra modkoblingssløjfen sættes ind i indgangen.

[redigér] Parallelindsat modkobling

Hvis modkoblingen er indsat parallelt, "mødes" modkoblingssignalet med indgangssignalet i et knudepunkt: I denne situatuion får den modkoblede forstærker en indgansimpedans Z_{ind}^\prime der er M gange mindre end den ikke-modkoblede forstærkers indgangsimpedans Zind, dvs.
Z_{ind}^\prime = \frac{Z_{ind}}{M}

[redigér] Serieindsat modkobling

Med en serieindsat modkobling "ender" indgangssignalet og signalet fra modkoblingssløjfen to forskellige steder, hvor spændingsforskellen mellem de to punkter afgøre størrelsen på udgangssignalet. Med denne form for modkobling vokser indgangsimpedansen med en faktor M, altså
Z_{ind}^\prime = Z_{ind} \cdot M

[redigér] Udgansgimpedans

Udgangsimpedansen for den modkoblede forstærker afhænger af hvordan man udtager den spænding der sendes tilbage via modkoblingssløjfen fra udgangen.

[redigér] Spændingsudtaget modkobling

Ved spændingsudtaget modkobling repræsenterer modkoblingssignalet en vis brøkdel af den spænding der findes på udgangen (f.eks. udtaget gennem en spændingsdeler på udgangen). I denne situation bliver udgangsimpedansen Z_{ud}^\prime M gange mindre end udgangsimpedansen Zud for den ikke-modkoblede forstærker, dvs.
Z_{ud}^\prime = \frac{Z_{ud}}{M}

[redigér] Strømudtaget modkobling

I en strømudtaget modkobling er den spænding der sendes tilbage gennem modkoblingssløjfen proportional med den strøm der går i udgangen: I denne situation bliver udgangsimpedansen Z_{ud}^\prime
Z_{ud}^\prime = Z_{ud} \cdot M

[redigér] Se også

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu