Nøgle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En nøgle bruges med en lås til at forhindre uvedkommende adgang til steder med fare, hemmelige informationer eller steder man af andre årsager vil forhindre åben adgang til.
Brugen af låse med nøgler kan spores mange hundrede år tilbage, blandt andet i det gamle Kina har man fundet meget tidlige låsemekanismer, ligesom man i middelalderen brugte låse til byporte, kyskhedsbælter og meget andet.
I dag låses mange ting af, både bygninger, biler, skabe, pladser, skraldebøtter og alt hvad fantasien ellers viser at folk måske gerne vil have uberettiget adgang til.
Typisk skelnes mellem en hængelås eller en dørlås, hvor hængelåsen kan flyttes efter behov, mens dørlåsen er indbygget i eller ved siden af døren. Gennem tiden har mange dygtiggjort sig i at forfalske nøgler eller dirke mindre avancerede låse op, hvorfor udviklingen af nye nøglesystemer er i fortsat udvikling, både hvad angår nye nøgletyper, og hvad angår alternativer til traditionelle nøgler. Således anvender man mange steder i virksomheder nøglekort eller nøglebrikker der med en magnetstrimmel eller en chip låser en dør op når den rigtige pinkode indtastes.