Nørre Nissum Kirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Nørre Nissum Kirke | |
|---|---|
| Bygget | 1100-tallet |
| Stift | Viborg Stift |
| Provsti | Lemvig Provsti |
| Pastorat | Nørre Nissum Pastorat |
| Sogn | Nørre Nissum Sogn |
| Kommune | Lemvig Kommune (1970-2006) |
| Kommune 2007 | Lemvig Kommune |
| Websted | sogn.dk/noerrenissum |
Nørre Nissum Kirke er en af egnens største, placeret midt i sognet på en bakke 76 m over havet. Fra kirkebakken er der udsigt over Limfjorden mod nord og over hedesletten og israndslandskabet mod syd. Også fra Vesterhavet kan kirken ses, og et tidligere spir på tårnet har kunnet bruges som sømærke ”8 mile på havet”.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bygningen
Kirken er en romansk kvaderstenbygning fra slutningen af 1100-tallet. Sognenavnet nævnes første gang som Nesium i Kong Valdemars Jordebog 1231. Til det oprindelige kor og skib er i slutningen af 1400-tallet tilføjet et våbenhus mod nord og muligvis lidt senere et tårn i vest. Tårnspiret ødelagdes ved en brand i 1666, hvorefter tårnet fik sin nuværende udformning. Bedst bevaret er kirkens nordside, hvorimod sydsiden og korgavlen er sat om og reguleret i 1895, hvorved spor af tidligere vinduer og en syddør forsvandt. Tagbeklædningen har gennem århundreder været bly, senest tækket i 1957.
[redigér] Klokker
I tårnet findes to klokker. Den ældste (1874), støbt af B. Løw, København bruges ikke længere. Klokken fra 1971 er støbt i England af John Taylor, Loughborough..
[redigér] Kirkens indre
Kirkens indre er bygningsmæssigt ændret omkring 1500 ved indbygning af det ottedelte hvælv i koret og ombygning af korbuen med munkesten. Ellers er det flade træloft bevaret, senest er bjælkerne udskiftet 1833 med ”pommerske bjælker” af fyrretræ. Indskåret i en af de midterste bjælker er ”Bygt 1833” og dette henviser altså til loftet. Kirken er gennemgribende restaureret 1957.
[redigér] Kalkmalerier
Under kirkens restaureringer er fundet kalkmalerier på hvælv og vægge fra flere perioder. Alt er dog kalket over igen, bortset fra panelmaleriet ved opgangen til prædikestolen (triumfvæggen). I våbenhuset er en malet indskrift med formaning imod højrøstet snakken og sladder under kirkegangen.
[redigér] Inventar
Alterbordet fra o. 1600 har skjult et middelalderligt stenalter – et muret kampestensbord, hvori man ved nedrivningen i 1878 fandt en romansk kalksten med relikviegemme og tilhørende dæksten, der nu opbevares på Nationalmuseet. Altertavlen er fra ca. 1610, formentlig udført af snedker Kristen Spend i Lemvig. Storfeltets maleri Getsemane fra 1873 skyldes C.A. Schleisner (1810-1882). Topmalerierne er udført af Johs. Malling under tavlens restaurering i 1916. Prædikestolen fra omkring 1625 tilskrives også snedker Spend, Lemvig. Sit nuværende udseende fik stolen ved restaureringen 1916. Kirkekisten i koret er fra o. 1500. Den blev solgt på auktion i 1876 og har stået på Aunsbjerg ved Viborg 1918-2000, hvor kirken købte den tilbage og istandsatte den. Krucifikset på nordvæggen kan dateres til ca. 1300 og er skåret af en udhulet egestamme. Det har tidligere hængt i eller over korbuen på et kors. Sin nuværende placering fik det 1988 efter restaurering på Nationalmuseet. Bemalingen er fra 1800-tallet, hvor der også skete en fornyelse af fødderne. Den ene af disse eksisterer stadig, fæstnet i figurens bagsidehulning. En oprindelig kongekrone er tidligt groft nedskåret og ændret til en tornekrone. Mariafiguren på nordvæggen ved indgangsdøren stammer fra en tidligere altertavle og er fra o. 1500. Orgelet fra 1983 har 16 stemmer og er bygget af P. Bruhn & Søn, Årslev. Fuldriggeren ”Haabet” fra 1945 er udført af matros A. Wrisberg Juul Hansen og ophængt midt i kirkens skib.
[redigér] Kirkegården
Gravstenen øst for våbenhuset er minde for sognepræst Thomas Bergh (1692-1743). Desuden findes en række karakteristiske gravminder, samlet i grupper på kirkegården. Mod syd findes et muret gravkammer, indrettet o. 1921 for Ole Futtrup, som hviler inderst i en zinkkiste med vindue, som han fik indsat af frygt for skindødhed.
[redigér] Sagn
Sognepræst Christian Bruun gengiver i sin indberetning til biskoppen 1766 flg.: ”Ved juletid i måneskin hundrede år forinden gik 30 karle og piger ind på kirkegården sydvest for kirken, og mens de løb i kreds, sang de en sang ”sol, måne, planeter og stjerner til trods.” En karl blev stående uden for kirkediget, og da de dansende tegnedetil at synke i jorden, reddede han i hast sin kæreste, før alle blev opslugt. Jorden gav sig så meget under karlen og hans pige, at der endnu var et utilgroet spor fra de dansendes kreds til kirkeristen.”
[redigér] Sognet
Nørre Nissum Sogn, Lemvig provsti, Viborg Stift har små 2000 indbyggere. Præstegården lå tidligere ca. 1 km syd for kirken, idet kirken og al jord omkring den ejedes af Kongensgård. Først i 1925 overgik kirken til selveje. Vækkelserne sidst i 1800-tallet har sat sig dybe spor i sognet. Sognepræst Adolf Laurits Hansen stiftede nemlig her Danmarks første højskole knyttet til Indre Mission i 1887 og i 1892 Vestjyllands første seminarium. Højskolen flyttede 1923 op på bakken ved kirken og er nu efterskole. Siden opstod flere skoler: Den jyske Pensionisthøjskole – nu SeniorHøjskolen – 1971, Kongensgård Landbrugsskole 1977 – nu efterskole og Fenskær Efterskole, 1987.
[redigér] Litteratur
- Ove Nielsen: Nørre Nissum Kirkes restaurering 1957, Nørre Nissum 1958.
- Johan C. Sulkjær: Nørre Nissum Sogn i Skodborg Herred I-II, Silkeborg 1932-37.
 |
Denne artikel om en kirke kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller selv skyde et, lægge det på Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
