Nabolag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nabolaget er en upræcis betegnelse for det lokale område, man bor i. Ordet 'nabolag' bruges især inden for større byer, hvor det henviser til ens eget kvarter. Hvis man derimod bor i en landsby, vil man ofte ikke skelne imellem denne og nabolaget.
[redigér] Boskabsrelationer inden for nabolaget
- Nabo: En nabo er én, der bor ved siden af én selv (både til højre og venstre), dog gerne inden for en rimelig afstand.
- Genbo: En genbo er en person, der bor over for én (dvs. højst sandsynligt på den anden side af vejen). Betegnelsen genbo kan dog også af og til bruges om en person, som bor to huse/lejligheder væk fra én selv, og som dermed er nabo til ens nabo.
- Bagbo: En bagbo er en person, der bor bag ved en, dvs. man har en bagbo, når der umiddelbart bag ved ens baggård, baghave eller bagvæg bor en anden person i et hus eller i en lejlighed.
- Overbo: En overbo er en person, der bor over én. At man kan betegne andre som overboere kræver således, at man selv bor i en etageejendom af en art, hvor der ovenover befinder sig en anden husstand.
- Underbo: En underbo er en person, der bor under én. At man kan betegne andre som underboere, kræver således, at man selv bor i en etageejendom af en art, hvor der nedenunder befinder sig en anden husstand.