Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Neon - Wikipedia, den frie encyklopædi

Neon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

10 FluorNeonNatrium
He

Ne

Ar

Det periodiske system
Udseende

Farveløs
Generelt
Kemisk symbol: Ne
Atomnummer: 10
Atommasse: 20,1797(6) g/mol
Grundstofserie: Ædelgas
Gruppe: 18
Periode: 2
Blok: p
Elektronkonfiguration: 1s2 2s2 2p6
Elektroner i hver skal: 2, 8
Atomradius: 38 pm
Kovalent radius: 69 pm
Van der Waals radius: 154 pm
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: gas
Krystalstruktur: Kubisk, F-centreret
Massefylde: 0,9002 g/cm3
Smeltepunkt:
Kogepunkt:
Kritisk punkt: 317,55 °C, 2,76 MPa
Smeltevarme: 0,335 kJ/mol
Fordampningsvarme: 1,71 kJ/mol
Varmefylde: 20,786 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: 49.1 m W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber: Ikke magnetisk

Neon er et grundstof og blev opdaget af Ramsay & Travers, 1898. Neon en ædelgas og er på gasform ved stuetemperatur, den er gennemsigtig, den lugter og smager ikke af noget. Neon har ingen biologisk funktion. Navnet Neon er opkaldt efter neos som er græsk og betyder "ny".

Indholdsfortegnelse

[redigér] Udbredelse

Der er ikke meget neon på jorden, der er kun en årlig produktion på 1 ton, det lyder af meget men det er det ikke, hvis man kigger på fluor er der en årlig produktion på 2400 ton. Men i hele universet er neon det tredje mest hyppige grundstof efter hydrogen og helium.

[redigér] Anvendelse

Neonlys er ofte opbygget af de såkaldte neonrør, det er glasrør fyldt med den farveløse luftart neon. Når der sendes strøm gennem røret udsender neonatomerne orange-rødt lys.

I lysreklamer med andre farver er det ikke neon, der udsender farven. En blå farve får man ved at blande neon med 25 % argon og hælde en smule kviksølv i røret. Lidt af kviksølvet fordamper. Kviksølv bruges også til de grønne lysreklamer, men her bruger man grønne eller gule glasrør med fluecerende pulver på indersiden af røret. Når den blå gas (25 % argon)udsendes gennem de gule glasrør får man grøn.

I 1910 fik man den første lysreklame med neon og i 1920'erne var neonlys i brug over hele verden. Neon er ikke skadeligt for mennesker. Når man skal fremstille 1 kg neon skal man bruge 88 ton luft.

[redigér] Udvindelse

Neon kan udvindes af luften med en Linde-maskine. Når luft sammenpresses, stiger temperaturen. Omvendt vil temperaturen falde, når luften må udvide sig. Hvis man fjerner den varme, der frigives ved sammenpresning, og derpå lader luftarten udvide sig igen, vil luftarten få en lavere temperatur, end den oprindelig havde. Linde-maskinen gentager denne proces – sammenpresning, afkøling og udvidelse - mange gange. Efter mange gentagelser bliver temperaturen så lav, at luftarten fortætter og bliver til væske. Ved langsom opvarmning af den flydende luft fordamper først neon, derpå nitrogen og så oxygen. Herved kan de enkelte luftarter opsamles.

[redigér] Isotoper

Isotoper Naturlig procentdel t1/2 Radioaktivitet Henfaldsenergi MeV Henfaldsprodukt
17Ne {syn.} 109,2 ms ε 14,530 17F
18Ne {syn.} 1,67 s ε 4,446 18F
19Ne {syn.} 17,34 ms ε 3,238 19F
20Ne 90,48 % Ne er stabil med 10 Neutroner
21Ne 0,27 % Ne er stabil med 11 Neutroner
22Ne 9,25 % Ne er stabil med 12 Neutroner
23Ne {syn.} 34,24 s β- 4,376 23Na
24Ne {syn.} 3,38 min β- 2,470 24Na
25Ne {syn.} 602 ms β- 7,300 25Na
26Ne {syn.} 230 ms β- 7,330 26Na
27Ne {syn.} 32 ms β- 12,670 27Na
28Ne {syn.} 14 ms β- 12,310 28Na
29Ne {syn.} 200 ms β-+ n 9,170 28Na
30Ne {syn.}  ? ms β-+ n  ? 29Na

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu