Neon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Neon er et grundstof og blev opdaget af Ramsay & Travers, 1898. Neon en ædelgas og er på gasform ved stuetemperatur, den er gennemsigtig, den lugter og smager ikke af noget. Neon har ingen biologisk funktion. Navnet Neon er opkaldt efter neos som er græsk og betyder "ny".
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udbredelse
Der er ikke meget neon på jorden, der er kun en årlig produktion på 1 ton, det lyder af meget men det er det ikke, hvis man kigger på fluor er der en årlig produktion på 2400 ton. Men i hele universet er neon det tredje mest hyppige grundstof efter hydrogen og helium.
[redigér] Anvendelse
Neonlys er ofte opbygget af de såkaldte neonrør, det er glasrør fyldt med den farveløse luftart neon. Når der sendes strøm gennem røret udsender neonatomerne orange-rødt lys.
I lysreklamer med andre farver er det ikke neon, der udsender farven. En blå farve får man ved at blande neon med 25 % argon og hælde en smule kviksølv i røret. Lidt af kviksølvet fordamper. Kviksølv bruges også til de grønne lysreklamer, men her bruger man grønne eller gule glasrør med fluecerende pulver på indersiden af røret. Når den blå gas (25 % argon)udsendes gennem de gule glasrør får man grøn.
I 1910 fik man den første lysreklame med neon og i 1920'erne var neonlys i brug over hele verden. Neon er ikke skadeligt for mennesker. Når man skal fremstille 1 kg neon skal man bruge 88 ton luft.
[redigér] Udvindelse
Neon kan udvindes af luften med en Linde-maskine. Når luft sammenpresses, stiger temperaturen. Omvendt vil temperaturen falde, når luften må udvide sig. Hvis man fjerner den varme, der frigives ved sammenpresning, og derpå lader luftarten udvide sig igen, vil luftarten få en lavere temperatur, end den oprindelig havde. Linde-maskinen gentager denne proces – sammenpresning, afkøling og udvidelse - mange gange. Efter mange gentagelser bliver temperaturen så lav, at luftarten fortætter og bliver til væske. Ved langsom opvarmning af den flydende luft fordamper først neon, derpå nitrogen og så oxygen. Herved kan de enkelte luftarter opsamles.
[redigér] Isotoper
Isotoper | Naturlig procentdel | t1/2 | Radioaktivitet | Henfaldsenergi MeV | Henfaldsprodukt |
---|---|---|---|---|---|
17Ne | {syn.} | 109,2 ms | ε | 14,530 | 17F |
18Ne | {syn.} | 1,67 s | ε | 4,446 | 18F |
19Ne | {syn.} | 17,34 ms | ε | 3,238 | 19F |
20Ne | 90,48 % | Ne er stabil med 10 Neutroner | |||
21Ne | 0,27 % | Ne er stabil med 11 Neutroner | |||
22Ne | 9,25 % | Ne er stabil med 12 Neutroner | |||
23Ne | {syn.} | 34,24 s | β- | 4,376 | 23Na |
24Ne | {syn.} | 3,38 min | β- | 2,470 | 24Na |
25Ne | {syn.} | 602 ms | β- | 7,300 | 25Na |
26Ne | {syn.} | 230 ms | β- | 7,330 | 26Na |
27Ne | {syn.} | 32 ms | β- | 12,670 | 27Na |
28Ne | {syn.} | 14 ms | β- | 12,310 | 28Na |
29Ne | {syn.} | 200 ms | β-+ n | 9,170 | 28Na |
30Ne | {syn.} | ? ms | β-+ n | ? | 29Na |