Nero-befalingen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nero-befalingen er en betegnelse for den ordre, Nazitysklands diktator Adolf Hitler udstedte om ødelæggelsen af den tyske infrastruktur og andet af værdi 19. marts 1945, da de allieredes styrker stod overfor det endelige angreb på Det tredje rige. På den måde ville militærenhedernes fremmarch blive besværliggjort.
Hitler var af den opfattelse, at det tyske folk havde fortabt dets leveret, fordi det havde tabt mod "Østfolket" og nu måtte overgive sig. I befalingen skrev Hitler, at det var fejlagtigt at tro, at udstyret igen ville kunne bruges af tyskerne, når de havde tilbageerobret det fra de allierede. "Fjenden vil ikke efterlade os andet end afbrændt jord, når han trækker sig tilbage uden at tage det mindste hensyn til befolkningen" skrev han blandt andet.
Nero-befalingen blev delvist ikke udført: I kaoset under rigets sidste dage kunne det ikke længere rigtigt lade sig gøre, og manden med hovedansvaret for befalingen, rustningsminister Albert Speer, var så forfærdet over ordren, at han bevidst fejlede i at udføre den. Han overbeviste Hitler om, at hans planlagte - omend imaginære - generobring af det tabte territorium kunne lade sig gøre uden destruktionen af dets værdier.
Befalingens navn stammer fra den romerske kejser Nero, der skulle have stået bag Roms brand i år 64.
