Nguni-stokkekamp
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nguni-stokkekamp er en kampsport, som udøves hos Zulustammen, der er en af de nordlige Nguni-stammer. Den dateres tilbage til år 1670 og Amalandela, søn af Gumede. Stokkekampen havde sin storhedstid under Zulukongen Shaka (1787-1828), hvor Zulukrigerne var frygtet for deres moderne krigsteknik.
Nguni-stokkekamp eller Zulu-stokkekamp er begyndt at dukke op som kampkunst flere steder, men stokkekæmpende zuluer er blevet forbundet med vold og demonstrationer. Derfor er mange begyndt at tage afstand fra traditionen, som har stor social betydning for zuluerne. I provinsen KwaZulu-Natal i Sydafrika fungerer stokkekampen stadig som en del af socialiseringsprocessen.