Nicolai Dajon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dajon, Nicolai, 1748-1823, Billedhugger, hørte til en vistnok snarere fransk end, som der meldes, holstensk Familie, der allerede i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede var bosat i Kjøbenhavn, og hvis Medlemmer gjennem flere Slægtled vare kongelige Boldmestre, Materialforvaltere eller Bygningskommissærer. N. D., en Søn af Materialforvalter Frands D. (d. 1794) og Agnete f. Plum (d. 1787), blev født 21. Jan. 1748. Han gjennemgik Kunstakademiet fra 1759-66, da han fik den store Guldmedaille; samtidig dermed uddannedes han i Billedhuggerkunsten hos Wiedewelt, der hørte til Familien D.s nærmeste Omgangskreds, og deltog saaledes bl. a. i Arbejdet paa Frederik V's Monument i Roskilde Domkirke. 1775 fik D. Rejsestipendium. Han var i Italien til 1781 og blev efter sin Hjemkomst Medlem af Akademiet (1783). Det var en kummerlig Tid for Kunstnerne, særlig for Billedhuggerne, og D., der tilmed kun var en Kunstner af tredje Rang, hensad i mange Aar i den beskedne Stilling som Lærer i Ornamentskolen, indtil han endelig 1803, efter Wiedewelts Død, blev Professor ved Akademiet. Fra 1815-21 var han Akademiets Direktør. D. s Direktorat var en højst bedrøvelig Tid baade for Akademiet og for Kunsten, men om end D. s Mangel paa Energi og Initiativ bærer sin Del af Skylden herfor, hviler dog største Delen af Ansvaret paa Forholdene her hjemme i det hele og paa de styrendes uforsvarlige Kølighed lige over for Kunsten og dens Udøvere, og Forholdene bleve ikke bedre, for Modelskolens Vedkommende endog meget værre, efter D.s Bortgang.

Hans mest bekjendte Arbejder ere Statuerne «Tapperhed» og «Borgerdyd» paa Bondefrihedsmonumentet, Tordenskjolds Gravmæle i Holmens Kirkes Kapel og A. P. Bernstorffs Buste paa Rosenborg. Af andre Arbejder af D. kan nævnes Brystbillede af Kirurgen Fr. Chr. Winsløw, en Jupiter fra 1774, en Paris fra 1778 og hans Receptionsstykke «Østersøen». Han udførte ogsaa adskillige Gravmonumenter, mest særdeles tarvelige, som Weidenhaupts paa Assistens Kirkegaard, Søren Gyldendals og Ole J. Samsøes sammesteds og Magens' paa Holmens. -- D. var en venlig, beskeden Mand, velvillig mod alle og afholdt af alle. Han døde 12. Dec. 1823. Han havde aldrig været gift, men efterlod sig en naturlig Søn, der dog ikke bar hans Navn.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.