Nicolaj Bøgh
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicolaj Seidelin Bøgh. Født 12. maj 1843 i Skamstrup. Død 13. oktober 1905 på Frederiksberg. Personalhistorisk forfatter og digter, lærer ved Flådens Skoler.
Præstesøn fra Skamstrup ved Jyderup. Bror til Frederik Bøgh. Skolegang i København fra 1861, hvor han boede hos sin onkel, sognepræst ved Garnisonskirken Nicolai Gottlieb Blædel og her stiftede bekendtskab med mange store personligheder i det københavnske kulturliv. Student 1866 fra Borgerdydskolen i København. Litterær debut 1872 (De Hvide Roser, sammen med William Bloch). Forfatter til en række digtsamlinger (særligt Digte, 1875 og De Nygiftes Sange, 1880) og til talrige større og mindre biografier over navnlig danske forfattere fra 1800-tallet. Hovedværket er Christian Winther, et Livsbillede I-III 1893-1901. Titulær professor 1890. Ledsagede H.C. Andersen på dennes sidste udlandsrejse til Schweiz og Italien 1873. Udgav sammen med C.St.A. Bille efter H.C. Andersens testamentariske bestemmelse Breve til H.C. Andersen 1877 og Breve fra H.C. Andersen 1878 I-II.
