Nykredit
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nykredit er et dansk realkreditinstitut.
Fra 1851 og frem blev der etableret en lang række kreditforeninger i Danmark, hvoraf 16 efter realkreditreformen i 1970 fusionerede til henholdsvis Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening i 1972.
Nykredit blev etableret i 1985 ved en fusion mellem Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening.
Ved en ændring af realkreditloven i 1989 fik kreditforeninger mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber, hvilket Nykredit udnyttede ved at skyde aktiviteten ned i et datterselskab Nykredit Holding a/s og videre til dettes datterselskab Nykredit a/s. Nykredit fortsatte som Foreningen Nykredit.
I 1991 etableredes en koncern bestående af forsikringskoncernen Tryg og Nykredit i en holdingkonstruktion. Det var meningen, at Unidanmark også skulle indgå heri; men dette blev aldrig realiseret som følge af ændrede strategiske mål hos parterne, og holdingkonstruktionen blev opløst.
I løbet af de næste år udvidede Nykredit forretningsaktiviteterne til også at omfatte bank og forsikring.
I 2003 købte Nykredit Totalkredit af en række regionale pengeinstitutter.
[redigér] Administrende direktører
- 1985-1987 Hans Ejvind Hansen
- 1987-1991 Thorleif Krarup
- 1991-2006 Mogens Munk Rasmussen
- 2006- Peter Engberg Jensen