Ove Gjedde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ove Gjedde (1594-1660). Rigsadmiral. Født på Tommerup (Tomarp) i Skåne. I 1618 stod han i spidsen for den af Christian 4. udsendte ekspedition til Indien for at grundlægge en koloni. I 200 år vajede Dannebrog over Trankebar på Indiens sydøstkyst takket være ham. Efter hjemkomsten blev Ove Gjedde i 1645 udnævnt til rigsadmiral. I 1648 blev han svært syg, og i stedet udnævnt til lensmand på Helsingborg Slot (Kärnan). Ove Gjedde blev ophav til et ordsprog som stadig findes i Skåne: "Det er ude med Ove Gjedde".
Efter freden i Roskilde 1658 hvor Danmark mistede Skånelandene til Sverige, blev han boende i Skåne. Men da svenskekongen Karl X Gustav brød fredstraktaten i 1658, blev Ove Gjedde taget til fange da han besøgte Helsingborg i private ærinder. Han blev først sat i fængsel på Helsingborg Slot, og siden ført till Malmøhus. I 1660 blev han frigivet i en fangeudveksling mellem Danmark og Sverige. Ved tiden for Roskildefreden var Ove Gjedde en gammel og fysisk svag mand, og havde allerede bygget et magnifikt gravmonument i den gamle danske by Helsingborg. Sagnet fortæller, at "hans ben efter Roskildefreden aldrig fandt hvile, efter Skåne var blevet svensk".