Panoptikonbygningen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Panoptikonbygningen er et højhus på 12 etager, der ligger på Vesterbrogade i København ved Københavns Hovedbanegård. Bygningen er opført i 1952 og var det højeste hus i Danmark indtil 1954, hvor det blev overgået af bebyggelsen på Bellahøj.
Det særprægede navn har bygningen overtaget fra den bygning, der lå på grunden før, men som nedbrændte i januar 1950. I 1885 åbnede den forhenværende direktør for Tivoli Bernhard Olsen Danmarks første vokskabinet, Skandinavisk Panoptikon, på adressen. Ordet panoptikon har flere betydninger hvoraf en altså er vokskabinet.
I 1898 blev kunstmaler og fabrikant Lauritz Vilhelm Pacht direktør i Skandinavisk Panoptikon. Han havde siden 1896 drevet Danmarks første biograf, Kjøbenhavns Panorama, i en træpavillon foran Københavns Rådhus, der på det tidspunkt var under opførelse. I 1898 blev biografen sagt op, fordi træpavillonen skulle rives ned. Året efter flyttede biografen så ind hos vokskabinettet i Panoptikonbygningen, hvor Pacht drev den frem til sin død i 1912.
I 1909 åbnede endnu en biograf i bygningen, Panoptikon-Teatret. Den eksisterede frem til foråret 1927. På det tidspunkt ønskede bygningens ejer at sælge. Han skyldte et større beløb til den krakkede Diskonto- og Revisionsbanken, der havde pant i bygningen. Arbejdernes Landsbank havde et større beløb til gode i den krakkede bank, og overtog pantet til dækning af gælden. Banken var nemlig vokset ud af dens tidligere lokaler på Frederiksberggade og flyttede således ind i Panoptikonbygningen, hvor den stadig har domicil.
