Paul Dukas
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Dukas (født 1. oktober 1865, død 17. maj 1935) var en fransk komponist og musikkritiker. Hans produktion er lille, og han er mest kendt for et symfonisk digt, L'apprenti sorcier (Troldmandens lærling), efter et digt af Goethe.
Han var en superkritisk komponist, der kasserede alle sine kompositioner pånær tolv. I 1897 skrev han sit symfoniske digt "Troldmandens Lærling" der er baseret på Goethes ballade om den unge troldmand, der afprøver sin læremesters trylleformler og derved får kostene til at fylde spandene med vand med katastrofale følger, da han ikke kan stoppe de kræfter han har sat i gang. Som ballet med koreografi af Harald Lander (Det kgl. Teater, 1940). Walt Disney har benyttet den i "Fantasia", hvor Mickey Mouse kæmper med kostene. Dukas skrev desuden en symfoni der fortjener større opmærksomhed end den får.
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |