Pedal steel guitar
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pedal steel guitar er en videreudvikling af hawaiiguitaren, som udvikledes i Nashville i starten af halvtredserne. Man udvidede til ti strenge og satte pedaler til nogle af dem, hvorved man kunne hæve og sænke tonelejet på dem. Instrumentet har været en karakteristisk ingrediens i en stor del af countrymusikken siden.
Der er to almindeligt forekommende stemninger af instrumentet, nogle instrumenter har to gribebrætter, en for hver stemning:
- E9-stemning: H D E F# G# H E G# Eb F#
- C6-stemning: C F A C E G A C E G
Udøverne af instrumentet eksperimenterer med forskellige stemninger.
Fremtrædende musikere er Buddy Emmons og Red Rhodes og veteranen fra Grateful Dead Jerry Garcia, der især brugte den i sit andet band, New Riders of the Purple Sage. I Danmark har Niels Tuxen været foregangsmand for instrumentet.