Placeboeffekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Placeboeffekten kaldes den iagttagelse, at når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, kan de alligevel føle sig bedre. Det klassiske eksempel er blindtests, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter, i stedet for den rigtige medicin eller test-medicinen.

Hróbjartsson og Götzsches forskning i 2001 og 2004 viste at effekten er primært psykisk, og er normalt midlertidig, uden nogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienter tror de er raske og derfor undlader at søge rigtig behandling. Sådanne misbrug er også en hovedingrediens i mange former for kvaksalveri. På den anden side, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, så længe forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.

Nocebo. Nocebo-effekten er placebo-effektens modstykke. Nocebo-effekten kan få os til at føle mere syge, og i værste fald kan medføre stærke psykiske reaktioner der kan påvirke helbredet alvorligt, f.eks. medføre hjerteanfald.

[redigér] Referencer

Hrobjartsson A, Norup M. 2003. The use of placebo interventions in medical practice--a national questionnaire survey of Danish clinicians. Eval Health Prof. 26:153-165. PMID 12789709.
Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2001. Is the Placebo Powerless? An Analysis of Clinical Trials Comparing Placebo with No Treatment. N Engl J Med. 344:1594-602. PMID 11372012.
Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2004. Is the placebo powerless? Update of a systematic review with 52 new randomized trials comparing placebo with no treatment. J Intern Med. 256:91-100. PMID 15257721