Plastic

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Plastik

Plastic, plastik eller plast er en fællesbetegnelse for en række kunststoffer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (Råolie).

Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve.

Mange typer plastic kan ophobe statisk elektricitet i en grad så man kan mærke et lille stød ved berøring.

I 1530 udvikler den tyske alkymist Bartholomæus Schobinger, en opskrift på kaseinplast, dvs. plast fremstillet af ostemasse.

Eksempler på brug af plastic:

Instrumentborde i biler
Poser, æsker og flasker
Skærebrædder
Paneler på maskiner i hjem og på kontorer
Kantpæle langs veje
Tagrender og nedløbsrør
Disketter og kassettebånd
Mapper og ringbind
Lampeskærme
Tandbørster, make-up-etuier
Koste og gulvskrubber

Bemærk at plastikkirurgi ikke har noget med plastic at gøre.

Indholdsfortegnelse

1 Plastictyper
- 1.1 Hærdeplast
- 1.2 Termoplast
  - 1.2.1 Krystallinsk plast
  - 1.2.2 Amorf plast
2 Eksterne henvisninger

[redigér] Plastictyper

Herunder findes en grov opdeling af plast, hvor der er henvist til artikler om de enkelte typer.

[redigér] Hærdeplast

I hærdeplast dannes kemiske bindinger under hærdningen, således at plasten ikke bliver flydende igen ved opvarmning.

Bakelit
Epoxy

[redigér] Termoplast

Termoplast består af lange kulbrintemolekyler, som holdes sammen gennem svage molekylebindinger, van der Waalske bindinger. Ved opvarmning svækkes disse svage bindinger, og plasten bliver flydende. Medmindre der begynder at ske nedbrydning af plastmolekylerne, hvorved den gennemsnitlige molekyllængde sænkes, afhænger plastens egenskaber ikke af antal opvarmning og nedkølinger.

[redigér] Krystallinsk plast

Krystallinsk plast er i virkeligheden delkrystallinsk, idet der er amorfe områder i plasten. Amorfe områder i krystallinske materialer kan opstå fx. ved hurtig nedkøling.