Poul Henningsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Poul Henningsen (9. september 1894 - 31. januar 1967), kendt under initialerne PH var en dansk lysmager, revyforfatter og samfundsrevser, søn af Agnes Henningsen og Carl Ewald.

Han blev i 1943 gift med Inger Henningsen, der i starten var hans sekretær og siden hans meddebattør og modsiger.

PH var en hovedskikkelse inden for kulturradikalismen i 1930'erne.

Han levede af indtægten fra sine berømte PH-lamper og brugte den frihed, det gav ham til bl.a. at skrive revyviser som Ølhunden og Gribe efter blanke ting (Man binder os på mund og hånd...).

Poul Henningsen var ateist og kirkehader samt fortaler for seksuel frihed - og modstander af unødvendige himstregimser på bygninger - tingene skulle afspejle deres funktion, mente han. Dette afspejles endvidere i en række bygninger i Danmark, som Poul Henningsen er hovedarkitekt for.

Han lavede i 1935 en danmarksfilm, som blev rakket ned, fordi den viste det moderne byliv i stedet for bondegårdsidyl og kongefamilie, som var hvad man dengang forventede af en danmarksfilm.

I 1930'erne advarede PH mod nazismen - uden at hoppe på stalinismens vogn. Han udgav bogen "Hva mæ kulturen?" (1933), som var en skarp kritik af samtidens kulturelle miljø i Danmark. Han langer især ud efter Socialdemokratiet, hvis kulturpolitikere han anså for dovne og uambitiøse. Han slutter bogen af med et lille oprids af den tyske kulturpolitik i samtiden - og advarer mod den latente fascisme han sporede i den hjemlige, reaktionære kulturpolitik. Under krigen nedtonede han sin direkte kritik af nazismen, men var også under overvågning og alle hans tekster blev underlagt censur. I 1943 flygtede han til Sverige, hvor han fortsatte sin skribentvirksomhed.

Efter krigen var han fortaler for en menneskelig behandling af de tyske krigsflygtninge.

PH blev ramt af Parkinsons sygdom og donerede sit legeme til lægevidenskaben. Hans præserverede torso indgår i præparatsamlingen på Panum Instituttet, hvor medicinstuderende undervises i anatomi. Heller ikke her lagde han skjul på sin åbenhed.

Fra 1963 var PH medlem af Det Danske Akademi.

Kort tid efter sin død stiftedes PH-fonden med Inger Henningsen som formand. Den stiftede bl.a. PH-prisen til minde om Poul Henningsen.

[redigér] Litteratur

• Paul Hammerich, Lysmageren : en krønike om Poul Henningsen, Gyldendal, 1993. 485 sider. ISBN 87-00-16212-4
• Udgivet af Hans Hertel, Mit livs eventyr : Poul Henningsens erindringer, 1995. 110 sider. ISBN 87-11-11078-3
• Bent Friis Alsinger (red.), Inger Henningsen - PH's Valdemar : et portræt i ord og billeder, Friis - musisk forlag, 1997. Ca. 70 sider. ISBN 87-90209-18-4

Artiklen om Poul Henningsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.