Radsted Kirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Radsted Kirke | |
---|---|
![]() Radsted Kirke Klik for at forstørre |
|
Bygget | ca. 1200 |
Stift | Lolland-Falster Stift |
Provsti | Lolland Østre Provsti |
Pastorat | Radsted Pastorat |
Sogn | Radsted Sogn |
Kommune | Sakskøbing Kommune |
Websted | www.radsted.sogn.dk/ |
Radsted Kirke er opført i flere etaper. Den ældste del omkring 1200 i senromansk stil. Koret blev revet ned i begyndelsen af 1300-tallet og genopbygget og forlænget mod øst i gotisk stil. Omkring år 1400 opførtes et kirketårn, der dog var mindre end det nuværende, som blev forhøjet med et stokværk og et højt lanternespir i 1621. Allerede 1616 var et nordkapel og et våbenhus mod syd føjet til. Tårnet og dets kobberbeklædte spir har en samlet højde på 56,5 m og ses derfor på lang afstand i det flade landskab.
Tilbygningerne i 1600-tallet skete efter, at kong Frederik 1. i 1529 havde overdraget patronatsretten til rigshovmester Mogens Gøye til Krenkerup Gods, der ligger ca. 1 km syd for kirken, og kirken indgik senere sammen med godset i grevskabet Hardenberg-Rewentlow (indtil 1973).
I 1868-70 gennemgik kirken en omfattende restaurering. Den omfattede bl.a.:
- tilpasning af alle bygningsdele til gravkapellets renæssancestil.
- restaurering af altertavle og prædikestol, der er fra 1610
- glatpudsning af hvælvet (hvorved kalkmalerierne fra 1500-tallet gik tabt).
Døbefonten er et gotlandsk arbejde. Den er af kalksten og stammer fra 1300-tallet.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
![]() |
Denne artikel om en kirke er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |