Repræsentanternes Hus (USA)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Repræsentanternes hus er den ene del af USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen. Der er 435 medlemmer i Repræsentanternes Hus, der alle er på valg hvert andet år (i november måned i lige år). Den nuværende forsamling er den 109. af slagsen og har et republikansk flertal.
Modsat Senatet varierer antallet af medlemmer fra hver stat i Repræsentanternes hus i forhold til indbyggertal. I henhold til den amerikanske forfatning opdateres fordelingen af mandater staterne imellem hvert tiende år på basis af folketællinger. Det er imidlertid et internt anliggende i staterne, hvordan de vælger deres medlemmer af Repræsentanternes Hus. Det åbner blandt andet op for gerrymandering. Californien(ca. 37.172.000 indb.) har f.eks. 53 medlemmer af Repræsentanternes Hus, mens Alaska(ca. 664.000 indb.) kun har et enkelt medlem i huset.