Ridning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Baltic Cup. Shannon Mejnert på Sandy

Ridning er en sportsgren, hvor en rytter bruger sine evner til få en hest til at udføre forskellige øvelser.

De mest almindelige discipliner er:

Springning
Dressur
Military
Distance
Voltigering
Reining
Kørsel

Derudover findes der også konkurrencer på ponyer og islænder-heste, samt konkurrencer for handicappede ryttere.

[redigér] Military

Military er en stævneform, der afvikles på 2-3 dage. Til et militarystævne er der 3 forskellige "Prøver": Dressur, spring og udholdenhedsprøve. Rækkefølgen af prøverne kommer an på, hvor mange dage stævnet strækker sig over.

1 dag: dressur, spring og udholdenheds ridt.
2 dage: dressur og enten spring eller udholdenhedsridt første dag og på 2.-dagen udholdenhedsridt eller spring.
3 dage: dressur førte dag. den næste dag spring. Den 3. dag udholdenhedsridt. Det kan være omvendt med udholdenhedsridt først og spring senere.

Udholdenhedsridtet er det, de fleste forbinder med military. I udholdenhedsridt er der 4 måder at ride på:

A, landevejsridt. En distance som rides i trav og kort galop, 220 m/min.
B, Steeplechase. Galop I meget højt tempo (600 m/min) over forhindringer
C, Landevejsridt 220 m/min næsten det samme som A.
D, Terrænbane med naturlige og faste forhindringer.

I de fleste stævner er det kun D der bliver redet.

der tælles strafpoint fra dressuren og fejl fra terrænridningen og spring. Strafpoint og fejl lægges sammen, og den der har mindst strafpoint vinder konkurrencen.

[redigér] Udstyr

Rytteren har ridehjelm og ridevest (en vest der beskytter overkroppen mod hårde stød). Hesten har normalt udstyr på til spring og dressur. Til millitary har hesten gamacher, og klokker der beskytter hestens ben og hove. Man kan herudover bruge såkaldte mordax til at montere på hesteskoene, så hesten bedre kan stå fast i terrænet.

I dressuren gælder de samme regler som til normale dressurstævner, og hver rytters program må højst vare 5 minutter. I spring rider ponyrytterne en bane med 10 forhindringer der max er 80 cm. Høje. Man rider også efter metode A, som har en fastsat tid, og man får minus point, hvis man overskrider tiden. Man får også fejl, hvis hesten refuserer eller river ned.

Forhindringerne på terrænbanen er markeret med røde og hvide flag ligesom til springstævner, (rød er til højre hvid til venstre) så man kan se, hvad vej man skal på springet. Forhindringerne er faste, det vil sige at de ikke falder ned ligesom bommene på en springbane. Det kan være farligt, da hest og rytter kan sidde fast i springet og styrte. Hvis der er flere forskellige klasser får hver klasse deres egen farve, som også er markeret på forhindringen. På terrænbanen startes der med 3 minutters mellemrum og man bliver enten startet inde i en boks, eller man kan ride rundt, indtil der bliver giver signal, og så må man starte. Hesten må højst refusere to gange på samme spring og må højst refusere på 4 spring ialt. Første refusering på en forhindring giver 20 fejlpoint, anden refusering 40 fejlpoint, og ved 3. refusering bliver ekvipagen diskvalificeret. Dette sker også hvis der refuseres på mere end fire forskellige forhindringer. Hvis rytteren falder af hesten, giver det 65 fejlpoint og hvis både hest og rytter styrter, bliver de diskvalificeret.

[redigér] Dressur

I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver hesten, om hvad den skal lave, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. Rytten skal have mørk jakke, hvide ridebukser, hvid skjorte med plastron, høj hat og sorte lange ridestøvler. Hesten har en dressursadel, et bridonbid ( løfter hestens hoved) og et stangbid (sænker hestens næse) stangbiddet og bridonbiddet har hver sin tøjle så rytteren har to tøjler at holde øje med.

Rytteren får dressurprogrammet noget tid før stævnet, i modsætning til springning hvor rytteren først ser banen lige inden hun skal ride. Der findes to forskellige slags baner som dressurkonkurrencer udføres på:

Bane A er 20 meter bredt og 60 meter langt.
Bane B er 20 meter bredt og 40 meter langt.

På en dressurbane er der bogstaver, der hjælper rytteren med at vide, hvor hun skal lave de forskellige øvelser. På banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V, markeret på barrieren, der er også bogstaver inde på selve banen: G, I, X, L og D, som normalt er lagt ned i grusbanen. markeringerne hjælper til at lokalisere hvor de forskellige øvelser skal udføres. Normalt til store stævner er der 5 dommere: en hoveddommer og 4 andre. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre 4 dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse. Udover at dommerne giver point for hver øvelse giver de også point for hvor godt hesten adlyder rytteren og programmets sammensætning.

Der er forskellige dressurklasser man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader. De mest normale er:

LC1-2-3 på A og B bane
LB1-2-3 på A og B bane
LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane.
MB1-2-3 på A og B bane.
MA1 på A og B bane og MA2 på A bane.

[redigér] Ridebanespringning

I springkonkurrencer skal hest og rytter (ekvipage) forcere en række forhindringer, så hurtigt som muligt. Den med færrest fejl og hurtigst tid vinder klassen. Man får fejl, hvis hesten stopper (refuserer) eller bare krydser sit eget spor, river bommene ned eller overskrider den i forvejen fastsatte tidsbegrænsning. Inden klassens start "går rytteren bane" for at lære rækkefølgen af springene og gennemskue eventuelle "genveje", som kan mindske ekvipagens tid.

Det er først og fremmest springenes højde, der afgører klassernes sværhedsgrader, men andre faktorer som "tilbehør/pynt" spiller også ind. Som eksempler kan nævnes vandgrave og mure, disse bliver nogle heste bange for og er derfor med til at øge banens sværhedsgrad. De mest normale klasser er:

LD - Højde for heste: 90 cm., 1'er pony'er: 70 cm., 2'er pony'er: 60 cm., 3'er pony'er: 50 cm.

LC - Højde for heste: 100 cm., 1'er pony'er: 80 cm., 2'er pony'er: 70 cm., 3'er pony'er: 60 cm.

LB - Højde for heste: 110 cm., 1'er pony'er: 90 cm., 2'er pony'er: 80 cm., 3'er pony'er: 70 cm.

LA - Højde for heste: 120 cm., 1'er pony'er: 100 cm., 2'er pony'er: 90 cm., 3'er pony'er: 80 cm.

MB - ... og så fremdeles...

Om ponyen betragtes som 1'er, 2'er eller 3'er pony afhænger af dens højde (stangmål):

3'er: under 130 cm.

2'er: mellem 130 cm. og 140 cm.

1'er: mellem 140 cm. og 148 cm. (149 med sko)

Hest: over 148 cm. (149 med sko)

Dem, der afholder springstævnet kan vælge forskellige metoder til de forskellige klasser, metoden er måden hvorpå/regler for hvordan klassen afvikles. De mest anvendte metoder er følgende:

B0: Her skal hest og rytter blot gennemføre banen fejlfrit, så får de en sløjfe. (Her er altså ingen konkurrence mellem de deltagende ekvipager.)

B1: Først rider alle klassens deltagere en hovedrunde (1.runde), hvorefter springene kan sættes 10 cm. op og de fejlfrie ekvipager fra hovedrunden går ind og rider en omspringning. (Ekvipagen med hurtigt omspringningstid og færrest fejl vinder klassen)

B2: Efter alle ekvipager har været igennem hovedrunden, rider de fejlfrie ekvipager en ompringning. (Denne gang sættes omspringningsbanen ikke 10 cm. op)

B3: Først rider den enkelte ekvipage en hovedrunde, og idet hest og rytter passere mållinjen har rytteren 45 sekunder til lige at få styr på hesten og repetere omspringningsbanen. Inden de 45 sekunders udløb skal ekvipagen påbegynde omspringningen. (Det er naturligvis kun de i hovedrunden fejlfrie ekvipager, der skal ride omspringning)

B4: Hvis rytteren er fejlfri i hovedrunden, starter omspringningen i samme øjeblik ekvipagen passerer mållinjen. Man rider altså bare videre ind i omspringningen, denne metode kaldes også "flyvende start".

B12: Denne metode benyttes ofte ved større konkurrencer eller holdstævner. Efter alle ekvipager har været igennem en hovedrunde, rider alle (uanset antal fejl) en ny hovedrunde. Herefter sættes banen 10 cm. op og de fejlfrie ekvipager rider omspringning. (*Ved holdstævner er reglerne for hvem der går videre til omspringning en smule anderledes.)