Rigshofmester
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rigshofmesteren (eller blot hofmesteren) blev under Erik 7. af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet et betydeligt embede, som overtog drostens funktion som rigets førsteminister og regnskabsfører. Han var som regel også statholder i København og den verdslige leder af rigsrådet. Tidligere havde hofmesteren blot stået i spidsen for det kongelige hof.
Embedet blev afskaffet ved enevældens indførelse i 1660.
| Hr. Frentzel | 1373 |
| Degenhard Buggenhagen | 1385 |
| Bent Byg Grubbe | 1387 |
| Mikkel Rud | 1397 |
| Jens Due | 1400-1409 |
| Anders Jacobsen Lunge | 1412-1413 |
| Jens Due | 1414-1416 |
| Anders Jacobsen Lunge | 1417-1423 |
| Erik Krummedige | 1424 |
| Albrecht Morer | 1439-1440 |
| Erik Nielsen Gyldenstjerne | 1441-1442 |
| Otte Nielsen Rosenkrantz | 1445-1452 |
| Niels Eriksen Gyldenstjerne | 1453-1456 |
| Erik Ottesen Rosenkrantz | 1456-1480 |
| Strange Nielsen Strangesen | 1482-1487 |
| Poul Laxmand | 1489-1502 |
| Niels Eriksen Rosenkrantz | 1513-1515 |
| Corfitz Ulfeldt | 1641-1651 |
| Joachim Gersdorff | 1651-1656 |
| Frederik Ahlefeldt | 1657-1660 |
| Kilde: William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Aarhundrede, København 1903/1974 |
|
