Ringespænding
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ringespændingen på en (analog) telefonlinje er den vekselspænding, der sendes fra telefoncentralen til B-abonnenten (den, der modtager et opkald) når telefonen skal ringe. Denne spændings effektivværdi ligger typisk på 60 volt. Frekvensen er typisk 25 Hz. Blotlagte telefonlinjer udgør normalt ingen berøringsfare, men modtages et opkald under montage af et stik, undgår det ikke ens opmærksomhed.
Ringespændingen sendes i korte pulser og bevirker at telefonens klokkekredsløb får telefonen til at ringe. I gamle apparater var klokkekredsløbet opbygget som en såkaldt vekselstrømsklokke med elektromagnet, anker og en eller to klokkeskåle. I nyere telefoner bliver spændingen ensrettet i en diodebro og detekteret, så telefonapparatets elektroniske ringekredsløb aktiveres.
Der er ingen ringespænding på en digital telefonlinje, da al signalering mellem central og telefon foregår i pulstog. Telefonen dekoder selv ringeinformationerne og aktiverer ringekredsløbet.
