Risør
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fakta om Risør | |
---|---|
Kommunesæde | Risør |
Areal | 191 km² |
Indbyggere | 6.863 (2004) |
Borgmester | Lars Lauvhjell (Sp) (2003) |
Websted | www.Risør.kommune.no |
Risør er en kommune i Aust-Agder fylke i Norge. Den ligger ud til Skagerrak og grænser i sydvest til Tvedestrand, i nordvest til Vegårshei og Gjerstad og i nordøst til Kragerø.
Navnet Risør kommer af Risø, en ø udenfor byen som er bevokset med krat (ris). Det gamle stednavn Øster-Riisøer blev benyttet helt frem til 1905, da Risør blev den officielle skrivemåde. Byen kaldes også populært Den hvite by ved Skagerrak og har ekte sørlandskarakter med en af Europas bedst bevarede træhusbebyggelser. Byen har storslåede patriciergårde med facader mod havneområdet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Risør er en af Sørlandets ældste byer og hollændernes tømmerfart fra 1400- og 1500-tallet gjorde den til ladested under Skien i 1630. Da Kristiansand blev grundlagt fik Risørs borgere ordre om at flytte dertil, men henstillingen blev ikke fulgt. I begyndelsen af 1700-tallet havde Risør større toldindtægter end Kristiansand. Dette førte til at byen i 1723 fik købstadsrettigheder. I krigstiden 1808–1814 havde byen en livlig kaperfart. I 1800-tallet var et betydelig antal sejlskibe hjemmehørende i Risør, men ved overgangen til dampskibe gik den registrerede tonnasge stærkt tilbage. I den store bybrand i 1861 forsvandt hele 248 bygninger, mens det lykkedes befolkningen at redde 81 bygninger i områderne omkring Vollen, Kamperhaug og Tangen. Bybranden kom på et «gunstigt» tidspunkt mens skibsfarten var inde i en guldalder, folk havde forsikringer og økonomi til at bygge nye standsmæssige huse. Der er ikke forandret meget i Risør centrum efter 1870–1880-erne. Efter sammenlægningen af kommunene Risør og Søndeled i 1964, blev Risør valgt som kommunenavn.
[redigér] Risør kirke
Risør kirke er en korskirke fra 1647.
Alterbilledet er malet af en Rubens-elev, og var bestemt for en kirke i Riga, men blev skænket til kirken i 1667, efter et skibsforlis på vejen . Rammen rundt omalterbilledet og prædikestolen er fra 1674.
[redigér] Sommerfestivaler
Risør har flere sommerfestivaler.
- Kammermusikfesten - i slutningen af juni.
- Dragefestival - afholdt på Stangholmen.
- Villvin kunsthåndverkmarked - anden weekend i juli.
- Træbådsfestival - første weekend i august. Til denne festival kommer normalt omkring 30.000 besøgende, og havnen bliver fyldt af trebåde.
[redigér] Andet
Risør har egen radiostation - Radio Risør 104.8 mhz. Risørs lokalavis hedder Aust Agder Blad.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Visit Risør
- Risør - Den hvite by ved Skagerrak
- Risør Trebåtfestival
- Risør kammermusikkfest
- Kultur i Risør på kort fra Kulturnett.no
Kommuner i Aust-Agder Fylke, Norge | |
---|---|
Arendal | Birkenes | Bygland | Bykle | Evje og Hornnes | Froland | Gjerstad | Grimstad | Iveland | Lillesand | Risør | Tvedestrand | Valle | Vegårshei | Åmli |