Robert Altman
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Altman (20. februar 1925, Kansas City, Missouri – 20. november 2006) var en amerikansk filminstruktør.
Robert Altman blev født i 1925 i Kansas City. Hans instruktørkarriere indleder han i perioden efter 2. verdenskrig, hvor han hovedsageligt laver industrifilm. Efter at have oparbejdet ekspertise på området, bliver han i 50´erne og 60´erne en højtprofileret tv-instruktør i en gruppe af nye instruktører, der blandt andre tæller Arthur Penn og Sidney Pollack. Hans tv-produktioner, der rummer klassikkere som Alfred Hitchcock Presents, giver ham ry for at være en rebelsk instruktør, der tager afstand fra evident plottede narrativer og kommerciel storytelling.
I 1967 skifter Altman fra tv - til filmproduktion, hvor han får sin første publikumssucces med den kuriøse Korea-krigsfilm MASH (1970). Filmen handler om en gruppe lægers liv på et mobilt felthospital, hvor en konstant strøm af mere eller mindre makabre vittigheder tjener til at holde krigens rædsler på afstand. Dette miks af blodig krig og militære løjer er betegnende for Altmans tendens til at bryde med de genrer, han opererer indenfor. Samtidig er filmen karakteristisk grundet det store persongalleri og de vignetagtige optrin, der ikke kædes sammen i et traditionelt plot. Altman opnår med MASH den første af i alt fem Academy Award nomineringer som bedste instruktør ved siden af Nashville (1975), The Player (1992), Short Cuts (1993) og Gosford Park (2001).
De ovenfornævnte succeser er højdepunkter i en karriere, der kan beskrives som en rutschebanetur. Robert Altmans karriere kan således inddeles i tre faser. I perioden 1968-75 er han en del af en ny succesfuld bølge af unge Hollywood-instruktører, der blandt andre tæller Martin Scorsese og Francis Ford Coppola. I den forbindelse er film som MASH og Nashville betydende bidrag til reformuleringen af Hollywoods formler for fortælling og stil. Men i slutningen af 70´erne indtræffer bølgen af såkaldt post-klassiske film, der bl.a. repræsenteres ved instruktører som Steven Spielberg (Jaws (1975)) og Georg Lukas (Star Wars (1977)).
Disse "big budget blockbusters" udkonkurrerer de eksperimentelle art-cinema film og markerer enden på en epoke i Altmans karriere. Efter publikumsfiaskoer som Quintet (1979) og A Perfect Couple (1979) er produktionspengene opbrugt, og Altman må lukke sit uafhængige Lion Gate Studio. I løbet af 80´erne lever Altman som kunstnerisk outsider i eksil på University of Michigan og i Paris, hvor han laver 16 mm film til kabel tv. Men i 1992 indtræffer så et nyt vendepunkt. The Player bliver en stor kritikersucces og markerer afsættet til et overraskende comeback for Altman. I 90´erne oplever vi således hans visuelt æstetisk mest succesfulde produktioner som art-cinema instruktør i film som Short Cuts, Kansas City (1996) og Cookie´s Fortune (1999).
Med Gosford Park opnÃ¥r Altman endnu et højdepunkt i karrieren. Filmen er et billede pÃ¥ en auteur med afklaret kontrol over sit komplekse værk - dette gør sig især gældende i et gensyn med filmen. Som Roger Ebert skriver: After you know the destination, the journey is transformed . Gosford Park bliver tildelt syv Academy Award nomineringer inklusiv â€Best Director†og â€Best Picture†og vinder herudover en BAFTA Award for bedste film samt en Golden Globe Award for bedste instruktør.
Siden 1967 har Robert Altman udover forskellige kunstneriske projekter instrueret 33 film og 10 store tv-produktioner. Disse har dannet basis for en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i Hollywoods historie. Robert Altman afgik ved døden den 20. november 2006 på et hospital i Los Angeles kort efter færdiggørelsen af hans sidste spillefilm A Prairie Home Companion. Samme år modtog han en Æres Oscar for sine halvtreds år i filmbranchen.
[redigér] Udvalgte film
- Gosford Park (2001)
- Prêt-à -Porter (1994)
- Short Cuts (1993)
- The Player (1992)
- M*A*S*H (1970)