Rovdyr
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel handler om rovdyr som økologisk begreb (dyr der lever af andre dyr). For pattedyrordenen Rovdyr, se Rovdyr (orden).
Rovdyr er økologisk set alle de dyr, som lever af at æde andre dyr, og pattedyrene er langt fra de eneste, som har kødædende grupper. Rovdyr findes blandt amøber og nematoder over bløddyr (snegle og blæksprutter f.eks.) til leddyr (edderkopper, insekter og krebsdyr f.eks.), fisk, padder, krybdyr og fugle. Også parasitter regnes i princippet som rovdyr.
[redigér] Rovdyr i økologisk lys
Rovdyrets gevinst er, at de udnytter en niche, der består af næringsrige byttedyr. Dets ulempe er, at dyrene først skal findes og derefter fanges og dræbes, noget der alt sammen kræver et stort energiforbrug. Rovdyrene ligger altså under for en ubønhørlig kalkyle: giver det energimæssigt overskud at jage byttet, eller er det mest fordelagtigt at lade det løbe?
Dette grundvilkår gør også, at der kun er meget få rovdyr, som har specialiseret sig på at jage andre rovdyr. Antallet af byttedyr er meget lille, så det kræver lange, opslidende jagter at finde og nedlægge føden, og dertil kommer, at byttedyrene er i stand til at forsvare sig. Derved kan et enkelt lille sår fra en ellers vellykket jagt blive katastrofal for den, der lever af rovdyr.
[redigér] Kilde
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756