Rued Langgaard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rued Langgaard (28. juli 1893 i København – 10. juli 1952 i Ribe) var en dansk organist og komponist. Som 11-årig vakte han opsigt med sine improvisationer på det nye orgel i Marmorkirken, men blev tidligt (1917) beskrevet som en asocial særling. Langgaard foretrak et senromantisk musiksprog, der viser en vis indflydelse af Richard Strauss, men skrev også radikalt eksperimenterende stykker. Han var modstander af mange af samtidens tendenser i dansk kirkemusik, og følte et oppositionsforhold til tidens førende komponist, Carl Nielsen. Langgaard søgte gennem 20 år stillinger som organist, men blev forbigået, indtil han i ret sen alder blev sendt i intern eksil som domorganist i Ribe.
Rued Langgaard komponerede flere store orkesterværker. Skønt han var protestant, var Langgaard tiltrukket af katolicismen, af teosofisk filosofi og mysticisme, og for ham var musikken og det kristne tankegods to sider af samme verden. Hans musik bærer da også titler som for eksempel Afgrundsmusik, Syndflod af Sol, Antikrist og Sfærernes musik. Operaen Antikrist er som den første danske opera udgivet på dvd i maj 2005. Langgaards egen tekst til operaen viser en ejendommelig sprogbrug.
Rued Langgaards Vej i den nordlige del af Ørestad blev i 2000 opkaldt efter ham.
[redigér] Ekstern henvisning
 |
Denne biografi om en komponist er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
