Sølv-Gran
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Nåle af Sølv-Gran.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Sølv-Gran (Abies procera) er et stort, stedsegrønt nåletræ med en smalt kegleformet vækst. Stammen er ret og gennemgående til toppen, på gamle træer dog ofte opsplittet i flere topskud. Hovedgrenene er vandrette og sidder i tydelige kranse. Barken er først rødbrun og næsten skjult under nålene. Senere bliver den glat og gråviolet med små harpiksblærer. Gammel stammebark er opsprækkende med uregelmæssige furer og revner. Knopperne er ægformede og brune. Nålene er smalle og furede, grågrønne med to hvidlige striber på undersiden. Alt i alt ser nålene blågrå ud. De sidder fremadrettet og bøjer op fra undersiden af skuddet. Hanlige blomsterstande er brunlige eller senere: grønlige. De hunlige blomsterstande er rød-violette og bliver til store, tøndeformede, oprette kogler. Når de bliver modne, falder koglerne fra hinanden. Frøene modner godt og spirer villigt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af dybtgående, tæt forgrenede hovedrødder og forholdsvis få, grove siderødder. Sølvgran er den samme plante som den, skovfolk kalder "Nobilis". (Planten hed tidligere Abies nobilis.)
- Størrelse
20 x 4 m (25 x 10 cm/år, men hovedskuddet på unge træer når ofte op på 60-70 cm tilvækst pr. år).
- Hjemsted
Sølv-Gran er hjemmehørende på bjergskråningerne (700-2100 m.o.h.) i de vestlige Rocky Mountains, hvor de danner blandede nåleskove med Bjerg-Hemlock, Douglasgran, Gul-Fyr, Oregon-El og Purpur-Ædelgran, på veldrænede skråninger med megen nedbør i form af tykke snelag.
 Vækstform |
 Kogle |
