Salvador Allendes afskedstale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Salvador Allendes sidste tale til det chilenske folk udsendt over radio Magallanes samtidig med at præsidentpaladset blev bombet 11. september 1973:

Denne side er et historisk dokument. Indholdet i denne artikel er et historisk dokument, som det ikke giver mening at (kunne) rette i. Selve dokumentteksten bør derfor flyttes til Wikisource:Salvador Allendes afskedstale, så denne side kan bruges til en artikel om emnet.

"Landsmænd

Dette er sikkert sidste gang, jeg henvender mig til jer. Luftvåbnet har bombarderet alle Radio Portales og Radio Corporacións sendere. Mine ord er ikke fyldt af bitterhed, men af skuffelse; de er også den moralske fordømmelse af dem, der har svigtet den ed, de har afgivet: Chiles soldater, officerer på høje kommandoposter og admiral Merino, der har udnævnt sig selv; senor Mendoza, den foragtelige general, der endnu i går forsikrede om sin troskab og sin loyalitet mod regeringen og som ligeledes selvbestaltet har udnævnt sig til generaldirektør for carabineros. Over for disse kendsgerninger kan jeg kun sige et til arbejderne: Jeg giver ikke efter. Jeg står over for et historisk valg, og jeg vil ofre mit liv for at være loyal over for mit folk, og jeg kan forsikre jer at jeg er forvisset om, at det frø, vi har sået i tusinder og atter tusinder af chileneres ædle sind, aldrig vil kunne forhindres i at spire. De er stærke, de kan undertvinge folket, men det er hverken med forbrydelser eller med magt, sociale processer kan holdes tilbage. Historien tilhører os. Det er folkene, der skaber den.

Arbejdere i mit fædreland, Det ligger mig på sinde at takke jer for den loyalitet og den tillid, I altid har udvist over for en mand, der kun var loyal. I har været fortolker af de store aspirationer efter retfærdighed, der i sine erklæringer har forpligtet sig til at respektere forfatningen og loven og som er forblevet tro mod dette løfte. Dette er de sidste øjeblikke, i hvilke jeg kan henvende mig til jer, for at I kan drage lære af begivenhederne. Udenlandsk kapital og imperialisme i forbund med reaktionen har skabt det klima, i hvilket de væbnede styrker har brudt med deres traditioner, der fastholdtes af Schneider og på ny energisk bekræftedes af kaptajn Arayat, begge ofre for de samme sociale kræfter, for de samme folk, der i dag venter på at genvinde magten med mellemmændenes hjælp for at fortsætte med at forsvare deres egne interesser og privilegier. Jeg henvender mig først til den jævne kvinde i vort land, til bondekvinden som troede på os, til arbejderkvinden, som ydede mere arbejde, til moderen, som vidste, at vi arbejdede for hendes børns vel. Jeg henvender mig til medlemmer af de liberale erhverv, som optrådte som patrioter, til dem som for få dage siden fortsatte kampen mod det oprør, der lededes af de Palacio de La Moneda, de professionelle fagforbund, klasseforbundene, for at forsvare de fordele det kapitalistiske samfund yder et fåtal af dem. Jeg henvender mig til de unge, til dem, der har sunget, til dem, der har stillet deres ungdom og deres kampånd til rådighed . Jeg henvender mig til Chiles mænd, til arbejderen, til bonden, til den intellektuelle, til dem, som vil blive forfulgt. For fascismen har allerede eksisteret længe i vort land: i de terroristiske attentater, mineringen af broer og jernbaner, ødelæggelsen af rørledninger. For tavsheden hos dem, der skulle have bekæmpet dette, vil historien dømme dem. Radio Magallanes vil sikkert blive bragt til tavshed, og budskabet vil ikke nå jer. Lige meget. I vil fortsat høre den, jeg vil altid være med jer, og jeg vil efterlade mig mindet om en værdig mand, der over for de arbejdendes loyalitet. Folket bør forsvare sig, men ikke ofre sig. Folket bør ikke lade sig knuse og tilintetgøre, men heller ikke lade sig ydmyge. Arbejdere i mit fædreland. Jeg tror på Chile og dets fremtid. Andre chilenere vil komme efter os. I disse mørke og bitre øjeblikke, da forræderiet fuldbyrdes, skal I vide, at før eller senere meget snart vil der påny åbne sig store veje, ad hvilke værdige mænd vil gå for at opbygge et nyt samfund.

Leve Chile!

Leve Folket!

Leve arbejderne!

Disse er mine sidste ord og jeg er forvisset om, at mit offer ikke vil være forgæves, jeg er forvisset om, at det vil være en moralsk lære, der vil fordømme troløsheden, fejheden og forræderiet."