Sankt Hans Sogn (Hjørring Kommune)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fakta om Sankt Hans Sogn | |
---|---|
Stift | Aalborg Stift |
Provsti | Hjørring Provsti |
Pastorat | Sankt Hans-Sankt Olai Pastorat |
Kirke | Sankt Hans Kirke |
Kommune | Hjørring Kommune |
Kommune 2007 | {{{Kommune 2007}}} |
Medlemmer af Folkekirken | 4051 (2004) |
Indbyggere | 4429 (2004) |
Sankt Hans Sogn er et sogn i Hjørring Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I Sankt Hans Sogn ligger Sankt Hans Kirke.
Sognet omgives af Sankt Olai Sogn, Hjørring købstad, Børglum Herred (Hæstrup og Rakkeby Sogn), samt Harritslev, Vennebjerg og Skallerup Sogn. Fra bakkerne ved skellet til Hjørring falder terrænet svagt mod vest, og samme vej strømmer vandløbene, som trods deres lidenhed i vandføring har udgravet sig ret markerede dale. Ved det vestlige sogneskel støder de til Liver Å (1375 Lygeraa), som i en anselig dal løber mod nord, og som ved Åstrupgård modtager tilløb fra Hæstrup Møllebæk, der danner skel til Børglum Herred. Den særdeles jævne flade er hævet havbund fra senglacialtiden, og med en jordbund der veksler mellem ler og fint sand. Det sidste er hist og her blæst sammen i klitter som dog er beplantede (Bagterp plantage). Gennem sognet går jernbanen Aalborg-Hjørring, Hjørring-Løkken-Aabybro (nedlagt) samt Hjørring-Hirtshals.
I Sankt Hans Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Gjurup (bebyggelse, ejerlav)
- Herregårdsparken (station)
- Høngård (bebyggelse, ejerlav)
- Jonstrup (bebyggelse, ejerlav)
- Krustrup (bebyggelse, ejerlav)
- Sankt Knuds By (bebyggelse)
- Skiveren (bebyggelse)
- Teglgårdsvej (station)
- Ulvegravene (bebyggelse)
- Vandsted (bebyggelse, ejerlav)
- Åstrup (bebyggelse, ejerlav, landbrugsejendom)
[redigér] Kilder
- J.P. Trap, Danmark 5. udg. redigeret af N. Nielsen, P. Skautrup & P. Engelstoft. Hjørring Amt. Bind VI, I. København: Gad. 1960.
- Sogneportalen
- Fil med information om sogne og kommuner
- Autoriserede stednavne i Danmark