Sex Pistols
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sex Pistols var på trods af bandets korte levetid et indflydelsesrigt engelsk punk-band. I perioden var The Clash mere politisk motiverede, The Damned mere fleksible og Buzzcocks mere poporienterede. Ikke desto mindre blev Sex Pistols det band, der fik lavet det største aftryk på engelsk populærkultur i 1970'erne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bandets historie
[redigér] Den tidlige periode
Bandet blev stiftet i 1972 med Paul Cook på trommer, Steve Jones som forsanger og Wally Nightingale på guitar, under navnet The Strand. Andre tidlige medlemmer var Stephen Hayes på bas og Jim Mackin på keyboard. Del Noones erstattede efter kort tid Hayes som bassist. I 1974 kaldte bandet sig for The Swankers og spillede sit første job ved en af Paul Cooks venners fødselsdagsfest. Noones forlod kort tid herefter bandet, da han ophørte med at møde op til øveaftnerne. Bandet rekrutterede derefter basspilleren Glen Matlock.
I starten af 1975 var Jones og Nightingale uenige om, hvilken retning bandet skulle bevæge sig i. Nightingale forlod bandet, Jones overtog guitarspillet og bandet stødte ind i Johnny Rotten, der iklædt en hjemmelavet "I hate Pink Floyd"-T-shirt stod i Sex Pistols' yndlingsbutik en dag. Han blev optaget efter en optagelsesprøve, der bestod af at synge med på Alice Coopers "I'm Eighteen".
Malcolm McLaren blev herefter bandets manager og blev bedt om at finde på et navn til gruppen. Et af forslagene var "QT Jones and his Sex Pistols", der blev forkortet til Sex Pistols. Bandet var under McLarens hånd inspireret blandt andet af New York Dolls og Ramones.
Bandet spillede deres første gig under det nye navn d. 6. november 1975. Matlock havde arrangeret koncerten, fordi han var festarrangør på det college, de skulle spille på, og ansatte altså sit eget band til at underholde. I resten af 1975 spillede de på andre colleges og kunstskoler, og i 1976 begyndte de at spille i forskellige klubber og på pubber. I september 1976 spillede de deres første koncert udenfor Storbritannien, da de spillede til en åbning af en klub i Paris. De tog herefter på en turné udenfor Storbritannien i omkring 14 dage, og på turnéen blev bandet opdaget af EMI.
[redigér] EMI og Today
Efter et job på Londons første punkfestival blev bandet skrevet op hos det store pladeselskab, EMI. Sex Pistols første single, "Anarchy in the U.K." blev udgivet hos EMI 26. november 1976. Bandets første store opmærksomhed blev skabt, da Rotten i et interview 1. december 1976 blandt andet sagde "shit", og Steve Jones kaldte intervieweren en "fucking rotter", og dette blev sendt live på BBC i den bedste sendetid i programmet Today. Selvom programmet kun blev sendt lokalt i London, var det nok til at skabe de næste mange dages avisoverskrifter. Daily Mirror havde den berømte overskrift "The Filth and the Fury", og Daily Express skrev "Punk? Call it filthy lucre!" - begge dele blev siden anvendt som titler på Sex Pistols-projekter. Intervieweren blev suspenderet i 14 dage på grund af interviewet, og Today blev taget af æteren to måneder senere.
Herefter blev "Anarchy Tour" indledt, men mange af koncerterne blev aflyst af de lokale myndigheder, mens flere af de afholdte koncerter endte i halvoprørske scener.
[redigér] Sid Vicious
Efter afslutningen på "Anarchy Tour" besluttede EMI at det var for farligt for Sex Pistols at være i Det forenede kongerige, så der blev arrangeret en koncert i Amsterdam i januar 1977. Bandet landede i Heathrow efter deres koncert, og på grund af dårlig presse besluttede EMI sig for at droppe bandet helt.
Dette var Matlocks sidste koncert, og han blev erstattet af Johnny Rottens ven Sid Vicious, der blev taget med på grund af hans "punk attitude", på trods af stærkt begrænsede musikalske evner. Vicious' bas var som regel skruet helt ned eller slukket til koncerterne, ifølge Jon Savages biografi af Sex Pistols. Ifølge Lydons autobiografi skiftedes Steve Jones og Matlock til at indspille bassen på pladerne (Matlock blev hyret som indspilingsmusiker). Vicious var til den første koncert i april 1977. Han døde af en overdosis heroin i værelse 100 på Chelsea Hotel i New York, d. 18. feb. 1979, i en alder af blot 21 år.
[redigér] God Save the Queen
Bandet skrev kontrakt med A&M i marts 1977, men på grund af festen arrangeret for at fejre kontrakten blev kontrakten annulleret indenfor en uge. Bandet skrev i stedet kontrakt med Virgin Records, der lovede bandet fuld kunstnerisk frihed.
Gruppens anden single "God Save the Queen" blev udgivet i maj 1977, der med teksten "There is no future in England's dreaming" blev definerende for hele punkbevægelsen. Resultatet af singlen blev, at bandets musik blev forbudt af BBC, der med Radio 1 var den klart dominerende musikkanal.
Da Dronning Elizabeth II havde 25 års jubilæum som regent opnåede albummet en status som nummer to i nogle hitlister, mens andre hitlister havde undladt at trykke ugens vinder. Mange mener derfor, at albummet opnåede nummer et i alle hitlisterne, men at man manipulerede data. En radiostation proklamerede sangen som nummer et, men nægtede at spille sangen.
Bandets næste koncert, der foregik på en båd på Themsen blev ryddet af politiet, selvom koncerten var arrangeret på lovlig vis. Johnny Rotten blev overfaldet af pro-royalister, hvilket forsinkede den efterfølgende turné i Skandinavien med et par uger. Bandets næste turné i Storbritannien var kendt under navnet SPOTS (Sex Pistols On Tour Secretly), og blev spillet under pseudonym.
[redigér] Never Mind the Bollocks
Bandets første album Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols blev udsendt d. 28. oktober 1977. Albummet inkluderede singlerne "Pretty Vacant" og "Holidays in the Sun". En pladebutik i Nottingham blev truet med retsforfølgelse for at vise albummets cover (der ikke er forsynet med billeder). Den efterfølgende retssag blev vundet af pladebutikken, da en professor i lingvistik kunne fortælle at ordet "bollocks" var et legitimt oldengelsk begreb, der oprindeligt henviste til en præst, og selvom ordet kunne anvendes som slang for testikler betød det i denne sammenhæng "nonsens".
[redigér] Sidste koncert i Storbritannien
Den sidste Sex Pistols-koncert i Storbritannien blev afholdt i julen 1977 som en støttekoncert for strejkende brandmænd. Støttekoncerten blev en af de få koncerter, Sex Pistols spillede, der ikke medførte nogen form for optøjer, og arrangøren af koncerten har år senere afsløret, at bandet aldrig indløste checken med deres honorar.
[redigér] Begyndelsen på enden
I starten af 1978 blev en USA-turné arrangeret. Turen skulle være begyndt i december 1977, men på grund af bandmedlemmernes forskellige problemer med ordensmagten kunne de ikke få pas i orden til tiden. Deres 14-dages turné var meget dårligt planlagt, og blandt andet fik Vicious bank af sine egne bodyguards, og bandet spillede steder, hvor publikum var meget lidt velvilligt indstillede (blandt andet i det sydlige USA). På den sidste dag forlod Rotten bandet i løbet af koncerten med afskedskommentaren "Ever get the feeling you've been cheated?".
Efter Rotten forlod bandet blev der lavet to forsøg på at indspille en film om Sex Pistols. Den første, Who Killed Bambi, kom aldrig længere end 1½ dag i optagelserne. Den anden film blev indspillet i sommeren 1978, og filmen ved navn The Great Rock 'n' Roll Swindle blev skrevet af McLaren, og var en fiktiv fortælling om, hvordan han manipulerede bandet.
[redigér] Bandets indflydelse
Sex Pistols forblev en stor indflydelse på det britiske kulturlandskab. Tidligere udfordringer af det klasseopdelte Storbritannien var kommet fra overklassen selv, igennem satirens boom igennem 1960'erne og starten af 1970'erne (med Monty Python som et hovedeksempel), mens Sex Pistols kommunikerede utilfredsheden på en måde, der blev forstået og følt af langt videre kredse. Sex Pistols kom på et tidspunkt, hvor det økonomiske boom var ved at være ovre, arbejdsløsheden var stigende og tidens popmusik var ualmindelig sød. Deres aggressive tekster og attitude blevet taget for pålydende af den konservative presse, men deres største indflydelse var måske som ventil for en spirende utilfredshed.
[redigér] Bandmedlemmer
Sex Pistols' medlemmer:
- Johnny Rotten – sang (1975-1978, 1996, 2002, 2003)
- Steve Jones – guitar (1975-1978, 1996, 2002, 2003)
- Glen Matlock – bas (1975-1977, 1996, 2002, 2003)
- Paul Cook – trommer (1975-1978, 1996, 2002, 2003)
- Sid Vicious – bas (1977-1978)
Før Sex Pistols:
- Steve Jones – sang (1972-1975)
- Wally Nightingale – guitar (1972-1975)
- Nick Kent – guitar (1975)
- Steve New – guitar (1975)
- Jim Mackin – keyboard (1972-1973)
- Stephen Hayes – bas (1972-1973)
- Del Noones – bas (1973-1974)
- Glen Matlock – bas (1974-1975)
- Paul Cook – trommer (1972-1975)
Efter Sex Pistols:
På Great Rock 'n' Roll Swindle medvirkede:
- Ronnie Biggs – sang på "No One Is Innocent" og "Belsen Was A Gas" (1978)
- Malcolm McLaren var bandmanager, men sang også på "You Need Hands" (1979)
- Edward Tudor-Pole – sang på "The Great Rock 'n' Roll Swindle", "Rock Around The Clock", og "Who Killed Bambi?" (1979)
[redigér] Diskografi
[redigér] Album
- Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols (28. oktober 1977)
- The Great Rock 'n' Roll Swindle (26. februar 1979)
- Some Product: Carri on Sex Pistols (interviews and radiospots) (27. juli 1979)
- Flogging a Dead Horse (compilation) (16. februar 1980)
- Kiss This: The Best Of (10. oktober 1992)
- Filthy Lucre Live (24. juni 1996)
- Jubilee: The Best Of (27. maj 2002)
- Sex Pistols Box Set (2. juni 2002)
- Raw and Live (16. februar 2004)
[redigér] Sid Vicious Solo album
- December 1979 - Sid Sings
[redigér] Hitsingler
- Fra "Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols"
- 26. november 1976 - "Anarchy in the UK"
- 27. maj 1977 - "God Save the Queen"
- 2. juli 1977 - "Pretty Vacant"
- 15. oktober 1977 - "Holidays in the Sun"
- Fra "The Great Rock 'n' Roll Swindle"
- 30. juni 1978 - "No One Is Innocent"
- 9. februar 1979 - "Something Else"
- 30. marts 1979 - "Silly Thing"
- 22. juni 1979 - "C'mon Everybody"
- 18. oktober 1979 - "The Great Rock 'n' Roll Swindle"
- 4. juni 1980 - "(I'm Not Your) Stepping Stone"
- Fra "Kiss This: The Best Of"
- Oktober 1992 - "Anarchy in the UK" (genudgivelse)
- Fra "Filthy Lucre Live"
- Juni 1996 - "Pretty Vacant" (live)
- Fra "Jubilee: The Best Of"
- 27. maj 2002 - "God Save the Queen" (genudgivelse)
