Sibirisk Ærtetræ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sibirisk Ærtetræ (Caragana arborescens) er en løvfældende busk med en stift opret vækst og næsten rette grene. Planten danner først langskud, som derefter sætter vorteagtige kortskud. Barken er først lysegrøn og behåret. Senere bliver den glat og grøn, og til sidst er den gulligt grøn med tynde afskalninger. Knopperne sidder spredt (på langskud), og de er grågrønne og lidt lasede at se på. Bladene er ligefinnede med omvendt ægformede og helrandede småblade. Ved bladfoden sidder parvise og omdannede, tornagtige akselblade. Over- og underside er ensartet lysegrønne. Blomstringen sker i maj, og de gule blomster sidder få sammen på kortskuddene. De er formet som typiske ærteblomster. Frugterne er smalle bælge, der rummer sortbrune, hårde frø.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kraftig pælerod med vidtstrygende siderødder. Planten er afhængig af en symbiose med knoldbakterier (Rhizobia).

Højde x bredde

4 x 3 m (50 x 30 cm/år).

Hjemsted

Arten er naturligt udbredt i Centralasien, men er desuden naturaliseret i andre tørre, tempererede områder (f.eks. prærierne i Nordamerika). Den nedre grænse for nåleskovene i Altaibjergene ligger i højder mellem 600 og 900 m over havet. Her vokser Sibirisk Ærtetræ sammen med Actaea erythrocarpa, Almindelig Fjerbregne, Almindelig Hasselurt, Almindelig Kvalkved, Almindelig Mangeløv, Almindelig Røn, Caragana frutex, Drue-Hyld, Finsk Rose, Hindbær, Klit-Rose, Kvast-Spiræa, Lonicera altaica, Sibirisk Lærk, Skov-Fyr, Skov-Galtetand og Solbær.

Se også galleriet »Sibirisk Ærtetræ« i Wikimedia Commons.