Silmarillion
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Silmarillion (engelsk: The Silmarillion) er en samling af J.R.R. Tolkiens historier, redigeret i dramatisk kronologisk orden efter hans død af hans søn Christopher Tolkien og udgivet i 1977. Den handler om verden Eäs skabelse og om Den Første og Anden Tidsalder hvor elverne kæmpede mod Morgoth. Historien foregår på kontinenterne Midgård og Aman. Silmarillion er Quenya og betyder 'Silmarillernes' – silmarillerne er tre hellige juveler med overnaturlige egenskaber, som har en fremtrædende plads i nogle af Silmarillions beretninger.
Silmarillion er skrevet i en tilstræbt gammelmodig sprogtone for at ligne de mytefortællinger, den er inspireret af, f.eks Kalevala, Beowulf og nordisk mytologi.
[redigér] Indhold
Silmarillion består af fem dele:
- Ainulindalë ("Ainu-sangen") – skabelsen af verden Eä
- Valaquenta ("Beretning om Valarne og Maiarne ifølge Eldarnes sagnlærdom") – en beskrivelse af Valarne og Maiarne, de overnaturlige kræfter i Eä
- Quenta Silmarillion ("Silmarillion-Saga") - historien og begivenhederne før og under Den Første Alder
- Akallabêth ("Númenors undergang") – historien om Númenors undergang og dets folk, der finder sted i Den Anden Tidsalder
- Om de mægtige ringe og Den Tredje Tidsalder – en kort fortælling om de begivenheder der ledte til, og finder sted i Hobbitten og Ringenes Herre
[redigér] Se også
- Efterladte historier – en anden posthumt udgivet bog af Tolkien med historier om Númenor og Midgård
 |
Denne artikel om en historie eller noget fiktivt er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
