Skala (musik)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Skala
En skala betegner en trinvis tonerække, som regel løbende over en oktav.
I tonal musik er det de toner i et musikstykke, der har højest prioritet i stykket og som oftest høres ved improvisation.
Antallet af toner i en skala kan være vilkårligt, men traditionelt har de syv toner i grundskalaen været mest anvendt, også som udgangspunkt til dannelse af nye skalaer.
Mest kendte syv-tone skalaer: Dur-skalaen, mol-skalaen og afledte skalaer.
En pentaton skala har fem toner. En heltoneskala har seks toner, med et toneinterval på en hel tone.
Den kromatiske skala har tolv toner, med et toneinterval på en halv tone i alle skalens toner. I tolvtone-kompositionen er alle toner ligestillet og giver mange gange én fornemmelse af fraværet af en bestemt toneart.
[redigér] Oversigt
I nutidig musik er de viste skalaer de mest anvendte.
| Skalanavn | Intervaller | Skala ud fra c | Guitar-tabulatur | |
| Kirketonearter |
|
|||
| Jonisk skala (Durskala) |
1-1-½-1-1-1-½ | c-d-e-f-g-a-h-c | (tabulatur) | |
| Dorisk skala | 1-½-1-1-1-½-1 | c-d-es-f-g-a-b-c | (tabulatur) | |
| Frygisk skala | ½-1-1-1-½-1-1 | c-des-es-f-g-as-b-c | (tabulatur) | |
| Lydisk skala | 1-1-1-½-1-1-½ | c-d-e-fis-g-a-h-c | (tabulatur) | |
| Mixolydisk skala | 1-1-½-1-1-½-1 | c-d-e-f-g-a-b-c | (tabulatur) | |
| Æolisk skala (Ren molskala) |
1-½-1-1-½-1-1 | c-d-es-f-g-as-b-c | (tabulatur) | |
| Lokrisk skala | ½-1-1-½-1-1-1 | c-des-es-f-ges-as-b-c | (tabulatur) | |
| Pentatone skalaer | ||||
| Pentaton skala (dur) | 1-1-1½-1-1½ | c-d-e-g-a-c | ||
| Bluesskala | ||||
| Blues-skala | 1½-1-½-½-1½-1 | c-es-f-ges-g-b-c |
T: Heltone s: Halvtone (semitone)
Alle kirketonearterne er afledt af grundskalaens toner som grundtone i en ny skala. Populært sagt svarer det til at starte en skala fra hvilken som helst tone fra de hvide tangenter og derefter fortsætte tonerækken vha. de hvide tangenter. Det er de intervaller, der fremkommer, der er grundlaget for skalaerne.
Blues-skalaen er et eksempel på, hvordan oprindelsen af "blå noder" (det vil sige ikke helt rene toner) får indflydelse på vores musik, og bruges i dag; f.eks. i rock.
