Ski

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Carving-ski

Et par ski er to lange, flade brædder i træ eller glasfiber til at sætte fast på fødderne, for at fordele kropsvægten over et større areal, så personen, der bærer dem, ikke synker ned i dyb sne. I modsætning til snesko er ski lange og smalle med en glat underside, så glideeffekten kan udnyttes ned ad bakke. Forenden af skiene er bøjet opad, så de holder sig på sneoverfladen. Midt på skiens overside sidder skibindingen, der er en anordning til fastgørelse af en dertil indrettet støvle.

Ski havde i mange lande et praktisk formål som transportmiddel om vinteren (og bruges nu stadig sådan i mindre målestok), men den rekreative anvendelse på skiferier er efterhånden altoverskyggende.

Oprindeligt var ski lavet af stærkt, men smidigt træ, for eksempel asketræ, men i dag laves de næsten udelukkende af glasfiber eller kulfiber ofte med en kerne af træ, så skiene ikke knækker så let. Ski laves i flere udformninger, specielt designet til hver deres anvendelse, som f.eks. langrend og slalom.

Af ekstra-udstyr anvendes ofte briller, hjelm og handsker. Der findes specialbutikker i Danmark, der kun sælger skiudstyr.

Mange mennesker vælger at tage til lande som f.eks. Sverige, Norge og Italien for at stå på ski, da der tit er meget sne og høje bakker. Hvis man tager til udlandet for at stå på ski, er der som regel chance for at der er skiskoler, hvor man kan få undervisning i at stå på ski af professionelle instruktører. I Danmark findes en forening ved navn Dansk Skiforbund for skientusiaster eller bare mennesker med almindelig interesse for ski og skisport.

[redigér] Slalomski

Slalomski er helt plane bortset fra spidsen og bør behandles med glider, så friktionen minimeres. I forhold til langrendsski er slalomski ret kort og brede. Skiene har stålkanter, så man bremses, når kanten vendes mod kørselsretningen. Nyere slalomski er såkaldte carving-ski, der er smallere midt på end nær enderne. Denne facon gør det nemmere at dreje, men skiene er ikke så retningsstabile som de traditionelle slalomski. Carvingskiene er nu den mest brugte type.

Skistøvlerne spændes fast på skiene, så hele foden sidder fast, og støvlerne er stive, så anklerne ikke kan bevæges.

Den nyeste form for skiløb kaldes freestyle ski, hvor man bl.a. roterer med ski på.

[redigér] Langrendsski

I modsætning til slalomski er langrendsski med spænd, hvilket vil sige, at den midterste del af skien ikke rører sneen, før der lægges ekstra vægt på den. Denne hævede zone kaldes fæstezonen og her påføres skivoks, som fungerer som bremse, når skien trykkes ned. Skiens spænd skal være tilpasset skiløberens vægt, så fæstezonen er fri af sneen, når vægten er fordelt ligeligt på skiene, men er trykket ned når hele kropsvægten er ovre på den ene ski. Generelt er skien længere end skiløberen er høj, men da der både findes ski med hårdt og blødt spænd uanset længden, er der ingen fast formel. Når det drejer sig om træski kræver et større spænd en længere ski. Dette betyder også en længere fæstezone. Med moderne materialer er det muligt at lave ret korte ski med hårdt spænd og dermed en kort fæstezone.

I modsætning til slalomskistøvler er støvlerne til langrend kun fastgjort i spidsen så hælen kan løftes og foden har en vis bevægelsesfrihed.

Telemarkski ligner traditionelle slalomski, men er forsynede med bindinger til langrendsstøvler.