Skorpionen (stjernetegn)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler det astrologiske stjernetegn Skorpionen. Opslagsordet har også anden betydning, se Skorpionen.
Skorpionen (Scorpio) er det ottende stjernetegn i dyrekredsen. Tegnet ligger mellem Vægten og Skytten. Solen bevæger sig siderisk igennem Skorpionen ganske kort i slutningen af november.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Astronomisk
Tegnet er fuldt synligt fra 44°N til 90°S. Skorpionen ligger i et stjernerigt område, ganske tæt på mælkevejens centrum. Her kan man se bl.a. Antares, en rød superkæmpe også kaldet Skorpionens hjerte og stjernehobene M4, M6, M7 og NGC 6231.
[redigér] Mytologisk
- Græsk: Orion blev stukket af skorpionen, på vegne af Artemis, og døde af det. Der blev sørget for at Orion gik ned når skorpionen stod op, så de to ikke kunne mødes igen på himlen.
- Egyptisk: Osiris død fandt sted når solen stod i skorpionens tegn.
[redigér] Astrologisk
- Periode: 21. oktober til 21. november. (datoerne varierer alt efter hvornår solen tropisk går ind i tegnet)
- Planethersker: Mars (♂) og Pluto (♇)
- Element: Vand
- Type: Fast
- Legemsdel: Kønsorganer
Astrologien tillægger solens placering i fødselshoroskopet en række betydninger. Men da solen kun er en ud af mange faktorer i et horoskop er følgende beskrivelse ikke dækkende for alle mennesker med solen i dette tegn:
Mennesker født med solen i skorpionens tegn siges at være “det dybe vand, den stille grund”. Man ved aldrig helt hvad der rør sig på bunden af en skorpion. De er dramatiske i deres lidenskabelighed, og ligeså hede de kan være, ligeså kolde som is kan de blive hvis de føler sig sårede. De føler sig hjemme i dramatiske konflikter. De har ofte evner og interesse for det spirituelle og okkulte.
Kendte danskere født i skorpionens tegn: Bille August, Ulf Pilgaard, Uffe Ellemann-Jensen, Tordenskjold, Chili Turèll, Mimi Jakobsen, Ole Stephensen.
[redigér] Datalogi
Tegnet for Skorpionen ♏ findes i tegnsættet unicode som U+264F "Scorpius".
[redigér] Ekstern henvisning
Vædderen |