Skov-Elm
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Storbladet Elm på Öland 2002.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Skov-Elm (Ulmus glabra) eller normalt bare Elm også kaldet Storbladet Elm et stort, løvfældende træ med oprette grene og stor, rund krone. Barken er først grøn, senere sølvgrå og glat (heraf kommer navnet glabra = glat). Til sidst bliver den lysegrå med mørke furer. Knopperne er spredte, butte og rødgrå. Blomsterknopperne er større, mere brune og helt runde. På meget kraftige vanris vil bladene være 3-lappede på den yderste del. Normale blade er omvendt ægformede med én tydelig spids. Oversiden er meget ru og mørkt grøn, mens undersiden er lysere. Blomstringen finder sted før løvspring i april, og blomsterne består kun af støvknapper og støvfang. De sidder samlet i tætte bundter, der lyser mørkt rosa før løvspring. Frugterne er vingede nødder ("manna"), som ses på grenene lige før løvspring. Frøet er modent allerede i juni, og det spirer villigt - næsten alt for villigt - herhjemme.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er fint forgrenet og når langt ud og ned. Alle dele af træet er meget seje. Elm er blandt de mest vindføre træer, vi har. Den stiller kun små krav til jordbunden, men trives allerbedst på dyb, kvælstofrig muld. Træet tåler stærk beskæring. På grund af elmens kraftige ungdomsvækst kan tidlig beskæring være nødvendig i blandingsbevoksninger. Bladene omsættes hurtigt i jordbunden og virker mulddannende. Arten blive meget gammel, men den angribes dødeligt af elmesyge, som næsten har udryddet arten i Danmark.
- Størrelse
30 x 20 m (40 x 30 cm/år).
- Hjemsted
Storbladet Elm gror i Danmark som skovtræ. Den ses sammen med andre løvtræer på mineralrig, porøs muldbund.
- Anvendelse
Specielt egnet til læplantninger på vindudsatte lokaliteter. Skud og grene ædes gerne af hjortevildt.
Der findes en variant, Bjerg-Elm, som har glatte bladoversider, og som vokser på kyster, hvor den almindelige Storbladet Elm får svedne blade.
[redigér] Kilder
- Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).