Skt. Laurentius
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skt. Laurentius (født i Toledo i Spanien omkring 230, død i Rom, 10. august, 258) er en katolsk helgen. Navnet kommer fra latin Laurentius, den beærede, og navnet Lars er afledt af det ; han er også kendt som Saint Lawrence, og svenskerne kalder ham St. Lars.
Han var skatmester og en af syv diakoner i Rom. En legende fortæller at han, efter at pave Sixtus II blev henrettet, fordelte kirkens skatter til de fattige. Dette var da imod kejser Valerian 1.s befaling. For dette blev Laurentius langsomt stegt. Han blev begravet på kirkegården Campus Veranus, dog er hans hoved i Vatikanet.
Siden 354 har han været fejret den 10. august. I kunsten afbildes han ofte med en stegerist (dødsmåden) eller en pengepung (det som fremprovokerede henrettelsen). Han er de fattiges, forbrændtes, og brandvæsenets helgen.
I Danmark er Skt. Laurentius skytshelgen for Esbønderup. I Bryndum Kirke ses kalkmalerier af Skt. Laurentius, og kirken er højst sandsynligt viet til denne helgen. På Hammershus på Bornholm findes en afbildning af den rist som Sankt Larentius blev ristet på. I Norge er Nidarholm Kloster og Utstein Kloster viet til Skt. Laurentius. Laurentius var også Firenzes og slægten Medicis skytshelgen.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
