Skyggen (psykologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skyggen er, som psykologisk begreb, de sider af personligheden som mennesket ikke vil være ved de har, fx mindreværdige karaktertræk.

Den manifesterer sig i Jeg'et, men i ubevidst form, og er tæt forbundet med instinkt-verdenen. Skyggen personificerer alt det, personen ikke vil vedgå sig, og som altid vil trænge sig på direkte eller indirekte.

Menneskets skyggesider dannes tidligt i barndommen som dispositioner der er uforenelige med den livsform eller det miljø, hvorunder man lever. De kan også optræde i kollektiv form, således at en gruppe personer undertrykker følelser og væremåder, fordi de er uforenelige med det omgivende samfunds normer.

Skyggesiderne kan manifestere sig i hverdagen som ubevidste handlinger eller fortalelser. Ofte projicerer man sine skyggesider over på andre personer. Denne projektion kan ske på såvel det personlige som det kollektive/ samfundsmæssige plan ("Det er de andres skyld").

I psykoanalysen vil skygggesiderne ofte være noget af det første, der skal arbejdes med, før man kan arbejde med de modsatkønnede sider (se Anima).

I drømme optræder Skyggen oftest som personer af modsat køn med negative karakteregenskaber.

[redigér] Skyggen i litteraturen

Litteraturen har flere eksempler, hvor skygge-begrebet omtales. Bedst kendt er nok H.C.Andersens eventyr Skyggen.

[redigér] Se også

• Jeg'et | Anima | Selvet | Arketype | Carl Gustav Jung