Slaget ved Kolding
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved Kolding var et mindre feltslag nær Kolding 23. april 1849 under Treårskrigen 1848-1850.
Efter opsigelsen af våbenstilstanden med Preussen blev fjendtlighederne genoptaget den 3. april 1849. Den preussiske general Prittwitz rykkede nordpå i Jylland med en styrke af preussere og slesvig-holstenere, i alt 65.000 mand. Den danske hær på 41.000 mand måtte retirere.
Ved Kolding Å lidt vest for Kolding søgte man at standse tyskerne, men det blev et dansk nederlag, og landet mellem Kolding og Århus lå nu åbent for de tyske forbundstropper.