Småbiotop
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Småbiotoper er en samlebetegnelse for kulturlandskabets mere eller mindre oversete restområder. De dækker ofte begrænsede arealer, og det er grunden til, at de kaldes småbiotoper. I og med at der er tale om restområder (hjørner, kanter, skrænter eller huller) er de ofte helt udyrkede, omend stærkt påvirkede af den dyrkning, som foregår i nærheden.
Småbiotoperne rummer i sig selv vigtige bestande af planter og dyr, som er truede med udryddelse i det dyrkede landskab. desuden tjener de som spredningskorridorer for et stort antal arter, som ellers kan have besvær med at trænge frem til egnede levesteder tværs gennem den menneskeskabte infrastruktur: veje, jernbaner, bebyggede områder osv. Derfor gøres der et stort arbejde med at beskytte og pleje disse vigtige, økologiske "øer" i et ellers meget menneskedomineret landskab.
[redigér] Eksempler på småbiotoper
Kategorier: Natur | Biologi | Økologi